Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
454 Kotsæte —
ældre Tids Gaardsiddere eller Gaardsædesmænd (s. Gaardsæde.)
byggede sig paa den Bondes Grund, hvis Trælle eller Tyende de
vare (”alii servi casas, in ipso fundo domus herilis (Huustoften)
exstructas, cum suis habitabant.” Velschow Comm. de inst. mil.
Danor. I. p.108); eller om disse Gaardsidderes Ophold i et saadant Huus.
”Æn kan fwa worthæ at thræl takær fræls Konæ, ællær fræls
man takær annöthugh Konæ — ok draghæ the samæn thæm til
Kotzætæ, ok hauæ hus innæn bondæns garthzlith.” Gl. Siæll. L.
III. 12. (Kof. Ancher. Lovhist. I. p. 592.)
Krabbetøi, n. s. Benævnelse paa et vist Slags Sadelmager-Arbeide
(”Hengeltöi”, maaskee Seletøi). I Malmø Remmesnider-Skraa
1542 (Malmø Stads-Arch.) paalægges, at en Remmesniders
”Mestergierning” skal være: ”itt bitzell, hoffuitlaget fadet udi
v ringe, oc en foröll (For-Øel) fadet udi iii ringe, oc löddede
dopper paa alle knotte. Oc giöre ith hengeltöi, kallis ith
Krabbetögh, ustraffendis, oc giöre ith spendebelte aff hielt leer.” (Læder.)
Kraft, n. s. (Af Lat. exypta. E. Croft.) Hvælvinger under en Kirke,
især under det forhøoiede Chor, hvori en mindre underjordisk Kirke
er indrettet; Kraftkirke. ”Kraft, erypta, Huelning under
Jorden.” Jon. Turonis Vocabular. 1579. f. H, 8.
Krafthøns, n. s. Høns, som i et lukket Kar med et afpasset Maal
Vand henkoges til en styrkende Suppe og Spise for Syge. (P.
Iversen Coldings Kogebog. 1648. 4. p. 144.)
Krandsegilde, n. s. Disciplene i de latinske Skoler holdt tilforn
Maigilde eller Maigrevegilde Philippi Jacabi Dag (den
1. Mai.) Aftenen tilforn indbød de Pigerne i Byen til at binde
dem Krandse, hvilket da gav Anledning til at holde
”Krandsegilde”, som forbydes i Lehnsmanden Casp. Markdanners
Anordning om Colding Skoles Maigrevegilde. 1609. (s. Wielands nye
Tidender. 1732. p. 530.)
krank, adj. I1. svag, svagelig, daarlig. (Isl. kránkr, syg.) ”Hun
styrkær krank maghæ.” H. Harpestr. Lægeb. II. 14. Börn, gamælt
fole, oc andær, thær kranckæ ær. sst. II. 17. krankæ naturæ. I. I.
”Al thæn sammæKraft hauær thæn sammæ langæ holyrt —octho(dog)
ær hun krankæræ.” (svagere i sin Virkning.) sst. I. I0. — ”For thi han
wor en gammel man oc krank, oc ey gad (formaaede) ferdis mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
