Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - landbaaren ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
470 landbaaren —
wor kommen tijl lande.” 2770. m. fl. St. — ”hiem tijl lande.”
2199. 4119. — aff lande, ud af Landet. 4472.
landbaaren, adj. født paa Landet. ”Hwilkin therower gör,
landboren eller annen, uthen bymen.” Priv. for Landskrone 2c. 1415.
(Rosenv. Stadsretter. S. 89.)
Landbo, n. s. Jordfæster, Fæstebonde, der havde Jord i ”Leie”
(Leiejord) eller til Fæste af en Jorddrot, eller en jordegen Bonde, og
var da, uden Hensyn til Jordens Størrelse, Husbonde paa sit
Bosted, eller sin Landbostavn (hvilket Ord forekoumer i et Diplom
af 1422, som forskielligt fra Gaardsædestavn. Scr. R. Dan. VI.
425. not. n, hvor Suhm har en vildfarende Forklaring. Jvf.
Gaardsæde, S. 269.?)) — Et Hovedsted om Landboer i Jydske Lov
er III. 11: (10:) ”Tandbo, e hwæs (hwa) sum the æræ, biscops,
prestæ, Klostærs, kirkens, böndærs æthæ hirtmæns, thær æi waræ
fyrræ frælsæ ... halde up lething oc landwærn.” — ”Öland oc
Rosholm i Thyud liggende, meth goths oc landbo, som ther til
ligge.” Stadfæst. paa et Skiøde 5 to Herregaarde i Thy. 1406.
Udv. D. Dipl. S. 238. — ”At jak then Gardh som heder
Möllægardh i Hornumhæreth ... meth al thæs tilliggelsæ oc rætichet
oc een gardh i Asdorp oc een landbo, som jak fik af Jens
Geet, oc the tilforen ærfde ... sköt hafuer, sköder oc vplader.”
1406. (Udv. D. Dipl. S. 277.)
*) Den væsentlige Forskiel imellen Landboer og Gaardsæder (ɔ:
Gaardsædemænd; s. allerede Gl. Siæll. L. III. 83) var, at de første, uden
Hensyn til deres Jordbrugs Størrelse, vare egentlige og selvstændige Fæstere
(coloni), og betragtedes som Bondens (den jordegne Bondes) Ligemant, i
personlig Rettighed; hvorfor ogsaa deres Jordlod eller Gaard, liden eller stor,
var særskilt skyldsat, hvorimod Gaardsædernes Lodder indbefattedes i
den Gaards Skyldsætning, hvortil de hørte; og de ”ansaaes til Tinge altid
at høre til den Grundeiers eller Husbondes Hion eller Tyende, paa hvis
Jord de boede.” (Velschow.) Jvf. dennes Comm. de inst. mil dan. p. 108.
sq. Min Afhandl. ”9om Vornedskab og Hoveri i Danmark.” Hist. Tidsskr. II.
477-78. 488-90. Jacobsen om det D. Skattevæsen. S. 30. 38. flg.
Landbosæde, n. s. det samme som Landbostavn, eller den
af Landboen fæstede Bopæl med tilliggende Jord. I et Skiøde
til Dronn. Margrethe paa Strøgods i Thye, forekommer: ”lItem
et landbo sædæ i Selnes” (Hitterslev-Hsserred.) 1406. (s. Udv.
D. Dipl. S. 289.) — ”Landbosæder” i Fiskebæk Sogn, Nørre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>