Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
474 Landkicb —
arider .... schulle giöre Landkiöb eller Forprang paa Öxene,
Hude, skindh”, o. s. v. (Christ. II. Privil. for Aalborg. Rosenv.
Gaardsr. S. 292.) Christ. III. Kipbenh. Reces 1540. §. 4.
(Rosenvinges Rec. S. 200.) — ”At giöre Landkiöb af sig, och kiöbe
korn ther udi Landet, och selle till Forprang.” Retterthingsdom
1551. (Rosenvinge. I. 144.) (I K. Hanses Privileg. for Kiøbstæderne
1502 hedder det: ”Ath engen bonde meth annen skal göræ Landköp met
salth, klæthæ, jærn, &e.” Meningen er vel, at heller ikfke Bønder paa
Landet maatte drive slig Handel eller Forprang.) — Ved Br. af 13. Jan. 1577
tillades Knud Pedersen at ”omdrage til Kiøpstederne och paa Landtsbyerne...
och der samble och kiøhe for Pendinge, Nolle, Speiel, Belther, Synaalle,
Kniffue ofv. hues Materi, som Papir giøris aff” (9: Klude); men forbyder
ham, under høieste Straff, ”ikke onder thette Skin at bruge Landkiøb.”
(D. Mag. 3. Række. I. 141.)
Landkiøber: en. Pranger, Landpranger. ”Framdelis bekere the, att thee
mange beesse kremmere oc andre landköpere fare paa landzbyen
oc köpslage mett bönderne emodt köpstedemendz priuilegia.” Br.
af Christian II. 1516. (Suhms Saml. II. /1. S. 145.)
landløbe (et Skib) v. a. sætte et Skib paa Stranden (strandsætte;)
styre det med fri Villie saa, at det strander. ”Der landlöbe de
deris Skib, oc forlode dem.” Vedels Saxo. 1575. S. 467.
Landmand, n. s. Den, som er af samme Land; Landsmand.
”Brwdgommen slo ieg först ihiell, och allæ hans landmen syden.”
Riimkrøn. 1652. ”Saa langt vaar fra... at Iuderne vilde vndsætte
deris Landmend oc Krigs-Staalbrödre.” A. Vedel. Saxo. 311. (Jvf.
322. 339. og fl. St.)
Landnam, n. s. 1. (Isl. Landnám; oprindelig: Handlingen at
tage Jord i Besiddelse til Eiendom.) I det ældre Lovsprog: det,
at Nogen bruger en anden Mands Jord og Grund imod hans
Villie. (Moth. Jvf. Christ. IV. Norske L. Landsl. B. c. 44.)
Ligeledes: Bøder, som Nogen forbryder ved Vold eller ulovlig Brug
paa anden Mands Grund. (Jvf. Ostersens Glossar. S. 475.
Christian V. Norske L. I. 27. 17.) 2. I en forskiellig Bemærkelse, som det
synes: en opkastet Vold eller Forskandsning; (maaskee med Hensyn til, at den
var et Værk af Fiender, som havde sat sig fast efter en Landgang paa
Kysten.) ”saa at de maatte give sig paa Flugt hen ind ad en smal dige udi
et morads, der som i fordum dage havde været et Landnam af Jord
opkast.” A. Vedels Svend Tveskiæg. p. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
