- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
477

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— Langdrægt 477

lanzquinnæ gistæs til by.” Flensb. d. Stadsr. 1284. §. 11.
Saaledes: landzman, i Modsætn. til ”Othense borghere.” Privileg. for
Odense. 1477. (Rosenv. Stadsr. S. 207.) Ligeledes 1452. sst. 305.
(”landboren”, landbaaren, i Modsætn. til ”B”Bymen.” Privil. for
Landskrone og Malmø. 1415.)

Landsret, n. s. Bøder efter Landslov. ”Iep Pedersen gav sin
Landsret ud, for han laae hos hende.” (Vidisse eller Udskrift af et
Tingsvidne 1457, anført i en Dom af 1537.) D. Mag. VI. 143.

Landspot, n. s. Spot, Haan, som gaaer ud over et heelt Land.
”Hannem gaffuis ingen tid til at heffne den almindelige
Landfpaat oc vanære, som hans vndersaatte vaar vederfaren.” A.
Vedel. Saxo. 326.

Landstævne, n. s. almindelig Landsforsamling (Folkething.) ”Skielm
Huide ... beklagede saadant vold for den Menige mand paa
Landsteffne.” Vedels Saxo. 1575. S. 259. ”Almindelig
Landsteffne.” sst. 273. ;

Landsvist, n. s. Egentlig: Ophold i Landet. Deraf ogsaa:
Fredsbrev, Leidebrev til Ophold i Landet, som en Drabsmand erholdt.
(Jvf. Ostersens Glossar. S. 481. Christian V. N. Lov. VI. 12. 3.
Samlinger til det Norske Folks Hist. III. 369.)

Landtavle, en. Derved har man (i 16de og 17de Aarh.) meent,
ikke Landkort, men Landsbeskrivelse. ”En Landtavle
over ganske Jylland. Kongebr. af Christian IV. til Biskoppen i
Aalborg. 23. Jun. 1625. (Tidsskr. f. Oldkyndighed. I. 290.)

Landværn, n. s. i samme Bemærkelse som Leding, og saaledes
ogsaa om den Afgift, der skulde udredes til Krigsrustning.
Saaledes: rethæ lething oc landwærn. J. Lov. II. 24. bryti æth lanbo,
ther for them uppæ halde fult landwærn. II. 51. ”Klostærmen
mughæ ei iorth, ther landwærn ging af, köpæ.” III. 9. (Jvf.
Velschows Mening om tidligere Forskiel imellem Leding og
Landeværn (”defensio terræ”: i Breve af K. Abel og Hertug
Valdemar). De Instit. militair. Dan. p. 16. 17.

Langdrægt, n. s. Langdrag, Forhaling. ”Then (Undertægt) ther
strax for dommeren uden longdrækt giör mans orsage.” (Biskop
Knud om Rettergang. XV. Aarh. Ny D. Mag. VI. 186.)

langdrægtig, adj. langsom, seendrægtig. ”De ere seenfærdige oc
laugdræctige.” Birg. Thott. (Seneca. I. 122.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free