Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Laugsbog 479
derimod enhver en konstig Lanter spiller.” Poet. Skrifter. 1746.
S. 42. P. Paars. I. 4 Sang. og fl. St. ”Lanter og Skiervendsel”:
nævnes i et utrykt Vers af Præsten Laur. Koch. (Nyerup og
Rahbek d. Digtek. Hist. III. 106.)
Efter Beskrivelsen i Moths Ordbog spilledes Lanter med fem Kort, af
3 til 6 Personer, paa to forskiellige Maader. 1. Den, som giver, sætter 5
Stykker Penge op, hvoraf den, der har Spillet (”den, der leger”) faaer een
for hvert Stik; faaer han slet ingen Stik, bliver han beet, og maa sætte saa
meget til, som der staaer. Vælten lægges op af det første Kort i Stammen.
2) Naar Vælten er oplagt, maa den, ”som sidder for Haanden”, kaste af sine
Kort, og kiøbe af Stammen saamange han vil, indtil 5; og saaledes de
øvrige Spillende, saalænge Stammen rækker. ”Den, som har 5 Kort af een
Farve, har en Lanter, og vinder Spillet Er der to Lanter, saa vinder
den, som er af Vælten, eller ogsaa den, som sidder i Forhaand.” — I
Nord-England bruges et Kortspil, der kaldes Lant, og de, som spille det,
Lanters; Spillet forklares ved ”the game of loo”. (Man havde i det 18de
Aarh. hos os et Kortspil, kaldet Lu; loup?) I. T. Brocket Gloss. of
Nord-Country-Words. 1825. p. 119. I Holsten har man Lenter. Schütze
Idiot. III. 26. I. 194. .
Lappegierning, (”ILappergierning”) n. s. forekommer i Christian II.
Ordinants 1522, §. 63. (Rosenv. S. 107:) ”at bruge Embedet i
Lappergerninge uden all Affgifft” Da her ikke er Tale om
Skræddere, maa derved menes Haandværksarbeide med at bøde eller lappe
Gammelt overhovedet, som tillades gamle og fattige ”Embitzmend
i Kiöbstederne.”
Last, n. s. Klage, Beskyldning, Bebreidelse. ”The gaffue them lasti
so manghæ fold.” Riimkr. 944. ”De gaffue last oc klage offuer
dette mord.” A. Vedel. Saxo. 279. ”Förend han gaff vitterlig Last
oc klage offuer hannem. sst. 426. — ”Falsk Last” er Oversættelsen,
som gives i vor gl. D. Bibelovers. af det lat. calumnia i
Vulgata, f. Ex. 1 Moseb. 26, 20. 43, 18. 5 Mos. 28, 29. og fl. St. ”om
jæk hawer noghæn tillaght falske lastær”: (si quempiam calum-
niatus sum.) Derimod oversættes blasphemare ved bagtalæ; ligeledes:
the bagtaledhe ellær fortaledhe landet. (detraxerunt terram;) og
4 Mos. 14, 11: ”Hwræ længhæ skal alt thettæ folk bagtalæ mik?” (i nyere
Overs. ”opirre mig.”)
Laugsbog: Aarhuus Smedelaugs ”Laugsbog” nævnes 1645 i en
af disse Bøger, hvoraf Lauget eier 10, lige fra A. 1575, og
hvorved menes de Protocoller, hvori Laugets nye Medlemmers Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
