Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Leg 483
Ledsager: bruges i ældre danske Sø-Love for: Lods. ”Item
ledsageren haffuer fortient syn lön, naar han haffuer flyet skiffuet
vel y haffn, oc er han icke plictug at fölge det lenger.” Dansk
Overs. af Gotlands Waterret. 1545. (Ny D. Mag. I. 275.)
”2Leyer mand ledzagere, som dennem skal ledsage, oc siger sig at
ville segle dennem offuer Siöen, did som de hannem leyer.”
Danmarks Waterret. (16de Aarh.) Ny D. Mag. VI. p. 106. (I et
tilsvarende Sted i den svenske Stadslag c. 14 hedder det: ”som
them skal ledh sighia”; hvilket (efter Rosenvinges Ord) ”bedre
end den danske Text oplyser Etymologien til Ordet ledsage og
Ledsager; Isl. seigia leid.” (sammest.) ”Kommer det af Storm
eller vederuold, da er Ledsageren saglöss.” sst. Ny D. Mag. VI.
S. 106. Jvf. Ordet Lossmann, Lossmanns penning, i Gullands
Waterret paa Dansk. 1545. Art. 25.
ledsom, adj. kiedsommelig; ubehagelig (Sv. ledsam.) ”Oc war theth
hannum leethsomth at ganghe till clostreth.” (referens tedium
redeundo.) 1488. (Cod. Reg. 1586. f. 91. b.) ”At theth skall ey
wordhe lediesomth (ne tedeant) at tale offthe thet samæ.” ib.
fol. 64. a. [I en noget forskiellig Betydning, af adj. led ɔ: fæl,
modbydelig, forekommer dette Ord ved Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. ”Luk
mig ud fra mit ledsomme Fængsels Möie.” L. Thura, Overs. af Herm.
Hugo. S. 216. ”En Drik af Pölevand, hvor led somt det end fmager.”
sammest. S. 221.
Leerqvig: Leerælte, seig Leerdynd, hvori man kan synke og sidde
fast. ”Iek ær fæste i dyphetz leerqwigh.” (infixus sum in limo
profundi.) 1488. Cod. Reg. 1586. 38. b.
leev, leef, adj. s. lev.
1. Leg, n. s. Spøg, Spot: ”At giøre Leg af.” Ther aff giorthe the
alle leegh oc daaræ. (”fit illius irrisio.”) Cod. reg. 1586. f. 78.
(Jvf. Riimkr. 2630. 3901.)
2. Leg, n. s. Spil, Dobbel. lege, at spille. Efter Kiøbenh. Stadsret
af Erik af Pomm. §. 73, 74, maatte ingen ”Bymandssön” eller
”Bymandssvend” tabe meer end ”1 Øre penning i nogen leeg”;
og ”winder han mere, ther meth hannom leeger, tha skall han
altt miste thet.” — Deraf: Legehuus, Spillehuus. (Bib. 1550.
1 Marce. 1, 15.)
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
