Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
484 Leg —
3.
Leg, (en) n. s. musikalsk Instrument. ”Then samme leeg haffde
ieg tha i mijn hand.” (De XV. Tegn før Vor Herres Dom. tr.
1509.) Myn leeg wil ieg nv synder slaa. (sammest.) ”Oc leghte
paa then södhe leegh.” (1488.) Cod. reg. 1586. f. 116. b.
Legemsbod: Bod for Saar eller tilføiet Skade paa Legemet. ”At
the hafthe oppeborne for theræ scadhe oc wedermaal fullæ
feydepenninghe, messer, wox, helligbrödhe oc ful legomsbod.” (Et
Orfeidebrev af 1457.) f
Leger, n. s. ikke blot hvad vi nu falde en Spillemand; men
overhovedet den, som ”leger” for Tilskuere, en vandrende Gøgler;
maaskee ogsaa Sanger. Saaledes i Ordspr. ”Legheren dantzer
gernæ for Windingen.” P. Lolle. 305. (”Est mimi motus
propter lucra propria totus.” ”Mimus, i. e. histrio, qui gestu
corporis res agit.” C. Pedersen. Udg. 1515. f. 29. (I den sv.
Vestgöta-Lov: Lekari — ”ben sum mæp gighu gangar, allær mæb
fiblu far, allær bambu.” ɔ: Tromme.) — I Visen om ”Gudrune
og Ingefred” (K. V. Nyerup, III. 160.) forekommer ”Legeren”
ved Brylluppet, og i følgende V. hedder det om Bruden:
”HSun tog Guldringen af sin Haand,
Den gav hun den Spillemand.”
Ligeledes ved Hr. Remolds Bryllup (III. 203 :)
”Saa førte de den unge Brud til Herr Remolds Gaard,
Der var ikke det røde Guld for Legeren spart.”
Det synderlige Lovstykke, som findes tilskrevet i enkelte senere Haandskr. af J.
Lov, og som K. Ancher har ladet aftrykke (Lovh. I. 617) ”Vordher legher
bard, tha scal han icke ther for haue ey loff oc ey fæ,” o. s. v. har man
rimeligviis tilskrevet Loven ”enten som noget besynderligt og rart, eller
som noget latterligt” Det er uden Tvivl, som ogsaa K. Ancher bemærker,
taget af svenske Love, hvor det næsten ordlydende findes i Vestgöta L. (s.
Schlyters Udg. p. 67. 45.1. og Østgöta L. p. 62. 319.) Legeren sættes
her ved Siden af eller under Landstrygere, og Mandebod fraskrives hans
Arvinger. I Middelalderens tydske Vedtægter findes lignende Lovbestemmelser,
hvorefter Legere ansaaes for halv uærlige, eg giøres til retløse Personer.
(Saxenspiegel. I. 37. III. 45. Den Goslarske Lov i Leibnit’ Scr.
Brunsvic. III. 524.)
Leide: Ro, Hvile. (tranquillitas, otium. Saxo.) ”Der er
huercken lyst eller leg, huercken lise eller leide i dit gantske leffnet.”
Vedels Saxo. 1575. S. 10. (Jvf. Dagleide.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
