Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
494 liske —
liske, v. n. smigre, kiæle for. ”Ligeruiss som moderen lisker oc taler
vel til sit barn.” (cui mater blanditur.) (C. Pedersen. Jertegns
Post. af Esaias. Cap. 66, 13.)
lisme, v. n. synes omtrent at have samme Betydning som det
foregaaende Ord, og er ligesom dette sieldent.
”Men der hör alt nogit andet til —
End Skenck at tage, oc for dem lisme.”
(Hegelunds Susanna. 1578. 20 a.)
Liste, n. s. Sagthed, Stilhed. ”Kong Hafbur med stor Liste satte
sig paa Sengen ned.” K. V. Nyerups Udg. III. S. 9.
listelig, adv. 1. sagte, sagtelig. ”Klapper han hannem saa listelig,
det blev baade guult og blaat.” (Rosmer Havmands Vise. 1.
Nyerup. I. 221.) ”Sæt dig paa min brede Bag, saa listelig bær jeg
dig frem.” sst. I. 47. (Jvf. I. 153.) 2. stille, behændigt og
hemmeligt. ”Saa listelig den samme Stund de gave hinanden deres
Tro.” K. V. Nyerup. III. 318.
litil, litæt, pl. litlæ. liden, lidet. (pl. snaa.) ”Swa at litæt lim
scal hauæ litæl koppæ.” Om Aareladning af H. Harpestreng. (D.
Mag. 3 Række. II. S. 175.) Dette Adjectiv, deri 13de og 14de Aarh.
forekommer i denne Form, er alt i det 15de Aarh. gaaet over til
lillæ, (som ogsaa forekommer i pl.) ”Of theræ athræ æræ
mykæt litlæ oc sma.” Stykket om Aareladning af H. Harpestreng.
(s. D. Mag. 3. Række. II. S. 174.) I det Thottske Haandskr. 710.
4to. fra anden Halvd. af XV. Aarh. læses: ”The börn ther lillæ
hawæ athræ.” (uden Tillæg af smaa.)
lithæ, (lide) v. a. lithæ syndær, skære sønder, skæere i Stykker. (Isl.
lida i sundr.) ”Mæn sculæ takæ höns oc scaldæ thæm, oc lithæ
thæm syndær.” Gammeld. Kogeb. 16. jvf..17. 19. 21. (H.
Harpestreng. Kogeb. Nr. 18. S. 158.) ”Oec lithæ et hööns alt i stykki.”
sammest. 25. (Bemærkelsen er maaskee snarest, som det synes, pille eller
skære (Kiød) i Smaastykker. Nr. 20 hedder det om en stegt Høne: Man
sculæ steekæ eth höns oc skæræ thet i stykki. Men Nr. 21: Mæn sculæ
lithæ et stækt höns syndær.) ;
liuf, adj. kiær, velbehagelig. (s. lev.) Jvf. Sv. liuf, N. Sax. leef.
”Görer her vm som I vile göra nokot, thet oss liwft ær.” (Et
Br. af Dronn. Margrethe. 1393.) ”Hwikit oss inthe liwft ær.”
sammest. — ”Hwo Kært wil haffwe, han scal Lywfft ladhe.”
Ordksprog. (P. Lolle. 256.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
