Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
496 Livsbrev —
Ogsaa om det, vi nu vilde kalde Fæstebrev. ”Peder
Morthensfen fick liifs breff paa sancti Iörgens hospital vden for nestwedt
liggendis ..... same hospital at haffue met all sin rettichedt vdi sin liffs
tiidt efter Niels Bosens död.” Christ. II. Registr. 1513. (Suhms Saml. II.
1. S. 109.) ”VUanseet thet liffsbre s han forneffnte Rasmus paa gaarden
giffuet haffde.” (Herredagsdom af 1591. D. Mag. II. 274.) ”K.
Gyldenstiern ... loffuit hanum at skaffe hanum et Liifsbreff paa seg sielff
och icke paa hans Höstru.” Dom af 1558. Rosenv. II. 234. S. 234. (Jvf.
II. S. 242, og Rosenvinges Anm. om en Forlening ved Livsbrev,
forskiellig fra Livsfæste.) j
Livshielp, n. s. Hielp til Livets Redning. ”Tha scal han vt castæ
eet pund af siit gots af skipet, och giuæ hanom lisshielp”: (om
den, som finder sin Gildebroder i Havsnød, og er pligtig til at
tage ham i Skib.) Odense Gildeskraa. §F. 17. K. Ancher om
Gilder. S. 114.
Livspætter, n. s. ”kaldes mørkebrune Pletter i Huden, som sætte sig
paa Bryst, Ryg og i Lyskerne.” Moths Ordb.
livsprængt, adj. v. sprængt ved indvortes Bristning, e. desl. ”Ieg
löb saa jeg vaar nær lifffprengd.” P. J. Hegelunds Susanna.
35, a. (1578.)
Livvare, n. s. Dette gode, oprindelig danske, endnu i Siælland
brugelige Ord (s. D. Dial. Lex. S. 329) forekommer i 13de Aarh.
i Formen ”liuænd waræ.” (levende Vare ɔ: Kreature.) Flensb.
danske Stadsret F. 77. Der nævnes Hest, Oxe, Sviin,
Faar, Ged. :
Lod, (Lot) n. s. 1. Deel, Part i Vægt eller Maal. (Isl. Hlutr,
pars, portio.) ”Iæfn lot:” en lige stor Vægt. H. Harpestreng. I. 14.
”En lot — oc twa lotæ.” sst. II. 8. ”Atæ lotæ watn oc nindæ
lot win.” (en Niendedeel.) II. 39. ”Twa lotæ watn oc thriting
win.” I. 9. ”I siwæl lotæ.” (i runde Stykker.) II. 5S5. 2.
Arvedeel, Arvelod. At ”sidde over Lod eller Laug” med Nogen: ɔ:
være til Skifte og Deling. I en Sag imellem en Enke, der i
sin Livstid skulde beholde sin Mands Bo, og tvende Mandens
Arvinger, svare disse: ”att the haffve hwerken sidt offver Lodt
eller Laug, eller nogitt Regenskap met hinde.” Rosenv. III. 143.
(Om en Fremgangsmaade ved Lodkastning om Arvelodder s. Ar.
Berntsen. II. 371. Rosenv. III. 106.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
