Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— lok 497
lodlss, adj. uden Lod og Deel; udeelagtig. ”Om thu æst righer,
tha skalt thu æy waræ lotlös aff synd.” Cod. Reg. 4. 1390. f. 89 p.
lodne, v. a. 1. dele i Lodder, ved Lodkastning eller Overeenskomst.
”Han meenthe, ath Samfrender burde therom ath lodne thennom
emellom.” (Dom af 1594. Rosenv. IV. 422.) 2. tilfalde i Lod;
lodfalde. ”Herrens Deel er hans folck; Jacob lodner hannom til
Arff.” Taussen. 5 Moseb. c. 39. ”Hues arff oc gotts samme thuenne
börn mett rette kunde lodne oc tillfalle epther thørss kiere faders
död.” Et Skiftebrev af 1549.
Lodskifte, n. s. Skifte, hvorved Jordeiendomme, eller andre
Eiendele i et Bo, i Lodder deles imellem Arvingerne. ”At thette forne
Lodskyffthe i alle maade wbrödelig oc wigenkallendes saa hollis
skal.” Doc. af 1538.
lodskifte, v. a. tildele en Lod. (f. Ex. lodskiftet Jord.) ”Ath them
fwll wiitterlict war, at the two agger wiit Spangberig the haffwe
wæret tiill Dalgords rette lotskift jordh wti fyresyns tywe aar.”
(Tingsvidne fra Ørum. 1469.) ”Lodskiftet Skov” (udskiftet af
Fællesskab.) Dom af 1592. (Rosenv. IV. 330.) Jvf. Scr. R. D. IV.
399: ”Skoven po Kalby fang ... wor vplictige huggen, oc ær
Closters lodskiffte Skow.” (1474.)
lodtagen, og lodtagende, adj. v. deeltagende; som tager Lod og
Deel i noget. ”Giör henne (Siælen) lodhtagende aff thin helligste
guddoms æræ.” (Gl. D. Tidebog. Cod. Reg. 1614. 4to.)
”lodtagende af allæ vælsignelsæ.” sammest.
lodtagende, adj. som har Lod i, tager Deel i noget. (Egentl.
rigtigere, end det i D. Lov og hos Nyere brugelige lodtagen.) ”Han
wilde at the skulde lottakænde wordhæ hans wtallighe glædhe.”
Cod. R. 1390. (14de Aarh.)
Loft, n. s. 1. Opholdssted, Stue, Værelse i et Hund, som er
ovenpaa, eller over den underste Vaaning. ”Nar som hand sidher paa
sith kongelige lofft oc sæde.” P. Eliæ. (Svar t. Hans Mikk. 1527.
f. M. 4.) ”Ingen lader sig i Loft om Nat.” K. V. Nyerups Udg. III. 56.
— ”Du gak selv ene hiem til Dit Loft. III. 57. 2. Stokværk, Etagée.
”Et Stienhus, two Loffter högtt, udt till Adelgaden.” (Dom af
1559. Rosenv. II. 276.)
lok, adj. (om Dyr, Fugle, som blive tamme; lokketam.) et
usædvanligt Ord, som ingensteds ellers er forekommet mig. ”Huem the
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
