Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
500 Lovmæle —
Lovmæle, n. s. for: Lovmaal. ”Han scal thing stæfnæ oc
fit loghmælæ fylghæ swa sum sagth ær.” J. Lov. II. 29.
lovsøge, (lagsöge) v. a. overhovedet og ligefrem: søge for
Domstolen; lade stævne og tage Dom over til Tinge. f. Ex. ”Will
hin ey gielde, num ladir sik laghsöka.” (Lunds Stadsret. §. 63.)
”Will byman andhen laghsögæ for gialdh ... i thre tidæ skall
han kalle hanum til tings.” o.s.v. (Privileg. for Kolding. 1452.
§. 23.) ”Oc böd han till gieldh oc Faltzmaall, eller hwad som
han war plictug fore Tord Simonssön haffde laffföcht hanom pa
Lawe Broks wegne.” (Tingsvidne af 1462.) Imidlertid kan det
vel (som Rosenvinge har, Anm. til Stadsr. S. 593) undertiden bemærke:
domfælde, lovfælde. f. Ex. i Flensb. Stadsr. 1284. §. 62 (um lagsökæls.)
”Will han æi swaræ, tha ær han lagsöct.” (so is ymme rechte
vorwunnen.) I en egen Bemærkelse forekommer Ordet i et Tingsvidne fra
Næsbyhoved Birketing 1550. Anders Flemmer, paa egne og Torup
Bymænds Vegne, fik et fuldt Tingsvidne, at han paa bemeldte Ting ”loglige
lagsögtte alle wloglige weye paa Torop marck oc grundh”; hvilke Veie
hver for sig opregnes. Betydningen maa her være, at disse Veie til Tinge
erklæres for ulovlige, og dermed aflægges. (s. Ny D. Mag. VI. 135. 136.)
lovtagen, adj. lovlig erhvervet, tilhørende. ”lovtagen Kone”:
ægteviet Hustru. ”Of byman sæcthær sin lagthegen kunæ for
domær for hoor.” (Flensb. Stadsret. 1284. §. 78. 48.)
lovviis, adj. lovkyndig, lovlærd. ”Allæ præstæ-höffähingæ ok
loghwisæ mæn.” (Gl. D. Postil. Cod. R. 1390. f. 41.)
4. Lov: var i ældre Tids Proces den almindelige Benævnelse paa
Retssagers Afgiørelse ved Ed, som aflagdes enten af
Mededsmænd, i Forening med en af Parterne (oprindelig Sagvolderen),
af Nævninger, eller (i Jylland og Fyen) af Sandemænd, og
endelig af Vidner. — Saaledes hedder det f. Ex. i J. Lov. II. 40,
at derom skulle Nævninger sværge ”ok hin (den Sagsøgte) ma
(sithen) kumme with engi annen logh.” — ”Ænthingh mæth
næfnd, ællær mæth annær logh.” Er. Siæll. Lov. ”Tha ær
han fræls utæn allæ loghum.” J. Lov. I. 32. ”Huor som to
trættis, da skulle de icke feste huer anden Low ved æd.” Vedels
Saxo. 100. ”Den menige Mand vilde for ingen ting unde
Kongen, at komme til Low oc Værn.” p. 280. Hertil høre endeel
Udtryk i det gamle Lovsprog, hvoraf f. Ex. kunne nævnes: At
”byde Lov” (tilbyde Ed.) At ”finde Een til Lov”, (tilstede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
