Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— lovuforvunden - 503
VIII. 36. ”Hwilke forne viij. danne men endrectelige witnet ...
at the hörde oc sowe forne Per Torbersens loghöringh innen
alle fyræ stocke po Fleskumherrets thing, the kungiorde po tro
oc sanne. o. s. v. (et Tingbrev. 1470.) ”Loughöring och
Lougsmend” Christ. III. Reces. 1537. F. 6. — Lorvhörende. Christ. III.
Reces. 1547. §. 10. ”Abbed Henning y Lyom Closter met sine
logshöringe, som wor regelbunden man Her Tuo och Per Her-
menssen.” — ”Huilke VIII forneffnde dannemend —
samdrechtelig wunde — att thij hörde, att forneffnde her Abbetz
loffshöringe wunde — ord fra ord som for stander tkreven.” 1505
(Nyere Afskr.) S. R. D. VIII. 136.
lovløs, adj. (ikke i den sædvanlige Betydning: ulovlig.)
”Hauer bonde haft iord i sinæ hesth fyrtiugh winter, weræ
loghlöös”: ɔ: fri for at hiemle sig den ved Eds Aflæggelse. J. L. I. 44.
Lovmand, n. s. Den, som med flere Andre skulde ”give
Lov”, eller sværge med den Sagsøgte, der var ”funden til Lov”;
en Mededsmand. ”Eyrste gang, hand skulle haffue giffuit Loff,
tha bleffue hans Loffmendt forskreckede oc forferrede aff noghre
uvenner (at) thi ey tuorde svere met hannom.” (Dom af 1540.
Rosenv. II. 121.) ”Lovsmand”: i Christ. III. Reces. 1537. §. 6.
Lovsmand, n. s. Forlover, Borgen for et Løfte. (I en Dom
af 1537. Rosenv. II. 29.) jvf. Covmand.
lovtiddags, adv. paa den Dag, som var bestemt til at ”give
Lov”, eller aflægge Ed med Andre. ”Hederlig fader, Broder
Henning, Abbet i Lyom Closter, waar — paa Lyom marck
oc stod hoes Lemosgab, sunden oc westen, oc gaff Loff paa
Lagheffdt med sine hederlige bröder oc prester lofftiddags, som
han wor tilfunden paa tinge.” Tingsv. 1509. (Scr. R. D. VIII.10.)
cf. ib. p. 26. 33. 38. (Jvf. Christian III. Reces. 1537. §. 6., hvor
der læses ”logtiids Dag.” Rosenv. Rec. S. 175.) s. Lovtimedag.
Lovtimedag, n. s. Dagen, som var bestemt for Vedkommende
til at fyldestgiøre sit Edsbeviis. ”Hand therfor hagde giffuit syn
logh met thre tylter Eed Logtyme dag.” Dom af 1553.
(Rosenvinge. I. S. 230.)
lovuforvunden, adj. ikke lovforvunden, ikke fældet ved
Lov, eller overbeviist om nogen Forbrydelse. ”Om... noghre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
