Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Manddom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6 Manddom —
Otthe Gyldenstierne” for at ville ”forgiöre Kongl. Mai. med
Trolddom”. (Dom af 1540. Rosenv. II. 122.)
Manddom, n. s. menneskelig Natur; Menneskevæsen. ”Medhen
gudh manndom willæ taghæ.” Lucidar p. 20. ”Den suare pine,
han lide skulde paa mandommens vegne.” Jert. Postill. 1515.
f. 112. a. ”Then glædhe ther guddommen fek aff myn mandom,
oc mandommen aff myn guddom.” (D. Tidebg. 1497. f. 41).
manddristig, adj. dristig som en Mand, af kiækt Mod. ”Hun
hadde en rett jomfruelig blusomhed, oc wor icke altho man–
dristig.” Taussen (Vinterpost. f. 217).
Manddød: Manddrab, Mandslæt. ”Om thrette oc Delle, som
the tiill sammen haffdæ om en mandötth, som her Erich ottsson
skyllede lage Brock fore. at thet skede met hans vith oc vellge.”
(Dombrev af Kong. Retterting. 1471). ”Veridici ... qui
discernere debent super mandöth, waldtect & afhog.” Jura civ.
. Apenradæ. 1335. 8. 17.
Mandemaal, n. s. synes at bemærke Mands Ere eller gode Navn
og Rygte, (hvad der mæles eller siges om en Mand) snarere
end, som Rosenvinge vil: personlig Sikkerhed. ”Och icke hand
dermett nogen dieris Ære eller mandemaall att ville nederlegge”.
Dom af 1562. (Rosenv. I. 309.) I en Landsthings-Dom af
1585: ”Hvercken Dom eller forfölling bör komme P. Jacobsen
till Hinder eller Schade paa Ehre eller mandemaal i nogen
maade.” (Rosenv. IV. 72.)
Mandemod, n. s. Møde, Forsamling af Folt; (ligesom: Veiemod.)
”Vth til thet mannæ moth, ther tha war safneth.” Lucidar.
Brandt. S. 8.
Mandeskade, n. s. ”At komme i Mandeskade” ɔ: have begaaet
et Drab. ”Jeg er kommen i Handeskade, jeg tör mig for ingen
kære.” (Visen: ”den Fredløse og hans Hustru.” Et hundrede
danske Folkeviser. 1847. S. 39.)
Mandhed, n. s. Evne til Samleie. ”Mister nogen sin mandhed,
ath han kan icke beuare sig met Quinde”. C. Pedersen om
Urtevand. 1534. f. 51.
Mandheld: forekommer i Forbindelser, hvor det nærmest synes
at bemærke personligt Navn og Rygte. ”Den Domb paa 3
Marck kunde udi ingen Maade tkade eller forhindre Corkfitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
