Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mandhelg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— mang 7T
Vifferdt paa Ære, Lempe, Röchte eller Mandheld.” En Dom fra
Viborg Landsting 1571. (Rosenvinge. III. S. 135. En anden
Afskrift har paa dette Sted: Mandemaal.) I Moths Ordbog
forklares Mandheld ved: heldigt Varsel, Lykkevarsel.
Mandhelg, n. s. personlig Fred og Sikkerhed, f. Ex. ”Ællær at
man skal hans manhælgh takæ” ɔË: eller han skal miste sin Fred.
(Er. Siæll. Lov. II. 51. C. 50 i Slutningen hedder det, at han
skal ”ænthing frithlös worthæ, ællær till rættæ standæ”.) ”Ath
som i dagh ær, var theres mandhellyg loffligen affdeelth met
allæ rettæ vppa forde Hornss herritz thingh.” (Tingbrev af 1474.)
Mandkiøn, et. det menneskelige Kiøn, Menneskeslægten. ”For
then kerlighedh som tw haffde till mankönnet.” Dansk
Breviarium eller Tidebog. 1497. (Cod. Thott. 553. 4to.) ”Alt mankiön
effther sin gerning at dömæ.” Femten Tegn før vor Herres
strenge Dom. Ghemen. 1509. ”Tek til ære, oc all mankönet
till ewynneligh roo.” (D. Tidebog. 1497. f. 31.)
Mandslag, n. s. Drab. ”Greffve Johannes anholden til Lybke
for it Mandslag.” Hvitfeldt. I. 264.
mandslig, adj. menneskelig. ”Hwat som diæffuelslige oc
mantzlige genwordighedh pafynne imodh oss.” (D. Tidebog. 1497. f. 102.)
Mandslæt, n. s. Mord, Drab. ”Tha hörde man icke andet end
bwlder oc trettæ... oc wnderstwndum hwg oc mandslett.”
P. Eliæ. 1533. (Biskop. Giensvar. f. Bb. 2.)
mane ind: indfordre, indkræve. ”Oc the andre pennynge, som
brefuit meer paluder æn tw hundrethe lub. marc, at hwn mane
mic oc mine arfwinge thöm in til gothæ, thet raskeste hun kan.”
1406. (Udv. D. Dipl. I. p. 304.)
mang, mangt, (mangen), adskilles hos H. Harpestr. temmelig
almindeligt fra manygh, manugh, mange. Saaledes: ”Oc ær
nytælict til mangt annæt.” Lægeb. I. 5. ”At se i syfnæ mangt
ær (ɔ: som) undærlyct ær.” Steenb. 50. ”Han faar sithæ wærk
oc lungæsoth, oc mang andræ” (Sygdomme). H. Harpestr. I. 40.
— mauygh, mange. ”Thær foræ fangær manygh at the muæ
æi roræ therræ lymmæ.” II. 6. (Nyere Haandskr. manghe.) ”Rytæ
thær manygh wintær (mange Vintre) hauær wæræt.” II. 21.
manugh daghæ. I. 14. ”Tha skal man sankæ manygh samæn oc
siuthæ them i watn.” H. Harpestr. (I. 64. S. 84.) — mangkyns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
