Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20 Mon —
wære modstandige, tha tilskynde the alsommæst. P. Eliæ. (En
chr. Fyrstes Underv. 1534. f. 53.)
Mon (Mun) n. s. forekommer i pl. Munæ. (Isl. Munr; pl. Munir.)
1. En Ting overhovedet; noget. ”Nokær thæn mun, thær man
skal win hauæ til köps.” (Er. Siæll. L. III. 54.) ”Steen ællær
reep ællær nokræ andræ slikæ munæ.” (Gl. Siæll. L. II. 25.)
”Ællær mæth andræ munæ.” (Er. S. Lov. I. 42.) 2. Midler,
Løsøre. ”Tha skal thæs döthæ arfuæ gangæ at half bo i allæ
munæ.” (Er. Siæll. L. I. 3.) (Fæmunæ: ”houæth lot af sæ munæ”:
sst. I. 6: har samme Betydning.) 3. Værd, Værdi. ”Æy mer
æn fæm pænnings mun.” (Er. Siæll. L. II. 46.) ”Fæm pænninggæ
mun.” (III. 35.) 4. Maal. ”Et Kongerige tilleggis 500 Aar, at
voxe oc forfremme sig vdi; Somme naaer icke det mon, men
för undergaaer eller fornedriges.” Hvitfeldt. (Fort. til
Bispekrøniken. Kbh. 1604. 4.) 5. Fortrin, Fordeel. ”Hvor Penge
har HMonnet for Ære og Tro.” Kingo. (Psalm. Fengers Udg.
1827. S. 257.)
mone, v. a. giøre Forskiel, være af Vigtighed. ”Meræ rörær oc
moner helicth leffneth menneskes hiærthe, æn prydelighe thalæ.”
1488. (Cod. Reg. 1586.)
Moone: ”Nar thu beseer hans watn, er thet bleght, oc offuen
en moone som rödh er, oc er han oben oc gwlsprynkledh.”
(Cod. sec. XV. Thott. 249. 8.)
Mordbrand, n. s. den egentlige og oprindelige Bemærkelse af
dette Ord er ikke Ilds Paasættelse, hvorved Mennesker
omkomme, eller for at tage dem af Dage; men hemmelig
Brandstiftelse paa en andens Huus; ligesom det Isl. myröa baade
bemærker at dølge, skiule, og at myrde. (Jvf. bl. a. det
afgiøörende Sted i Olaf Trygvesens Saga: ”Lizt mèr pat râd, at
vèr drepum hann, oc myråum hann siban.” Deraf ogsaa
Mordgiæld, i Uplands L. Manh. B. c. 8 og 31 ɔ: Bod for begaaet
Drab, som alle Herredsmænd maatte udrede, naar de ikke kunde
udfinde Drabsmanden. I de ældste tydske Love, ligesom i
Schwabenspiegel, 166 8. 12 bekræftes dette, da Mord og Morder
forklares ved lønligt Drab, og den, som begaaer et saadant.
I Overeensstemmelse hermed forklares Horthbrand J3ydske L. III.
66, og Er. Siæll. Lov. II. 19. jvf. 15. I Christian V. D. Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
