Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Noes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Noon 31
næst ex niui.” (J. Lov. I. 31.) ”Æn swæriæ the hanum fra, at
han ær æy hans næstæ niuæ.” (Er. Siæll. L. III. 31.)
Noes:
”Lad icke din Hustru til fligt it noefs,
Men skal det vere, da vær selff der hoss.”
(Reinike Foss. 1555. f. 73. a) [Smlgn.: Molbechs Glossar. til Riimkr.
under Nots(?).]
Noes: (Haratd dicit mulieri ambulanti:)
”Huort will y gaa min söde roess,
Men y nu fare saa enne,
1 ere saa foffuer y eders Noess,
Ethers hender ere gannske huide och leene.”
(Ludus de S. Canuto duce. Ms. sec. XVI.)
nogenhaands, adj. noget Slags. ”Ingen Biscoper, Prelater,
Cannicker (o. s. v.) schulle haffue eller bruge thennom i nogenhonds
kiöbmandschab paa Landit.” (Christ. II. geistl. Lov. 1521. c. 32.
Rosenvinge. D. Recesser. p. 17.)
noget saa: er i ældre dansk et pleonastisk Udtryk, hvor vi nu allene
bruge noget, eller: til en Deel. ”At vere noget saa sort: nigricare.”
C. Pedersen. (Vocab. 1510.) — Noget saa at pryde, subornare.
Nokkefrue, n. s. (Kof. Ancher. Jurid. Skr. II. 370.)
Nokker, n. p. i en usædvanlig Brug og Bemærkelse for: Knude
eller Tot (i Haaret.) ”Dit Hoveds favre Lokker, tilsammen
klistrede v. störknet Blod i Nokker.” L. Thura. (Overs. af H.
Hugo: Siælens gudel. Attraa o. s. v. udg. 1738. S. 161.) —
[Smlgn. Molbech: Dansk Ordbog, under WLok.]
Nön, Noon, Noons-time: bemærkede oprindelig den Tid paa
Dagen, svarende til Romernes hora nona, eller Klokken 3 om
Eftermiddagen, da man under Pavedømmet i Klostrene femte
Gang paa Dagen skulde holde Bøn eller Sang. Dengang
benævnedes (efter Grams Angivelse) de 7 canoniske Tider, ”horae
canonicæ” (s. Tidebog) saaledes paa Dansk: Ottesang, Prim,
Tertz-Sang, Sext., Lioon, Aftensang og LUtatsang. Disse
svarede til de angelsaxiske Benævnelser. Uht-sang (s. Ottesang),
Prim-sang, Undern-sang, Middæg-sang, Nön-sang, Æfen-sang og
Niht-sang. — Dette oplyses bl. a. ved følgende (allerede af
Gram omtalte) Sted af Cod. Reg. 1390. fol. 78 i Evangeliet
om Arbeiderne i Viingaarden (Matth. 20.): ”Han gik wt om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
