Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - ombære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
40 ombære —
ombære, v. a. undvære, miste. ”At I saa megen Eng ... utviser
forn. Jacob Seefeld, huor then hannem beleyligst er at lade
bierge, oc eder beleyligst at ombære.” (K. Brev til N. Skram.
1588. D. Mag. VI. 181.) ?
omdrage med, v. n. bære over med, tilgive, taale. ”Fordi ieg
twisffler offte paa Guds barmhiertighed .... ieg troer icke at
hand will omdrage med mine synder.” P. Tidemand. (C.
Hubrinus: Om Guds Vrede æc. 1543. f. 31. a.) ”Wi see atter
hær ... huor naadelige Christus haffuer omdragit saadan swaghet.”
P. P. Rosæfontanus. (A. Corvini Post. 1539. II. 6. b.) ”Vdi
saadant haffue Folck selff skyld, at de ere saa kielne, ville
intet omdrage, som dem giör we.” P. Tidemand. (V.
Theodori Børne-Postill. 1555. I. f. 107.) ”Haffuer nu Christus icke
forskudt sine Apostle ... men haffuer omdraget met deris
suaghed.” (A. Corvini Postill. 1539. I. f. 45.) ”Gud vilde icke
spare sit eget Folck, oc omdrage saadan foractelse met dem.”
P. Tidemand. (Luth. Postill. 1564. II. 153.)
omdragelig, adj. fordragelig, taalelig. ”Gud giffue ... ath der
ware maadelig forsömmelsse oc skyld paa ferde, da vaare det
och burde ath være i dem omdrageligt.” P. Laurentsen. (Om
Præste-Embedet. 1533. C. 3.) ;
Omflod: Skarn, Uhumskhed: Sordes. (J3kke oprindelig Dansk,
men af T. Unflath, om hvis usikkre, formodentlig nedertydske
Oprindelse s. Adelungs Wörterbuch og Brem. Wbch. I. 406:
flätsk.) ”Af huilken vdflöd mere raadne oc stinckende Omflod,
end ret naturligt Blod.” Vedel. (Saxo. 1575. S. 11.) (I Nucl.
lat. 1744. p. 1406 forekommer Omflat, sordes; omflætig,
inquinatus, immundus, obscoenus; Omflættizhed, illuvies, spurcitia.)
Man kan bemærke, at ligesom Unflath i T. ogsaa bruges om
en i høi Grad skiden, ureenlig eller fordærvet Person (Adelung),
saaledes har Vedels Saxo: ”Denne arrige Omslot” (S. 183); og
”Nogle garstige Omflaadte oc Melckmunde (turpes æ& effeminati.)
(S. 325.)
omgaae, v. n. hos A. Vedel for: I. omgaaes, eller have at giøre
med, befatte sig med. ”Effterdi hand .... haffde en föye ting
omgaaet der met tilforne” (med Vaaben.) (Saxo. S. 74.) ”De
fom omginge met Spaadom oc Troldomskonst.” (S. 9. 117.) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
