Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - orloge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— orvid 49
laus Høøk, hvorfor Faderen lover ham ”plenam securitatem,
que Orfæythe dicitur.” (I et Orfeidebrev af 1447 staaer Ordzkeigd.)
orloge, orloges: føre Krig, feide, krige. ”Naar de skulde krige
og aarloge met deris Fiender.” Vedel. (Saxo. 1575. S. 262.)
”Hand som i sin Vngdom saa tilige begynte at aarlogis.” Vedel.
(Saxo. 1575. S. 244.) ”Effterdi Kong Knud aarlogedis oc
feidede mere til Söes end til Lands.” Vedel. (Saxo. 227.)
Orlovsbrev, et. Brev, hvorved En gives Orlov, eller Afsked af
hans Tieneste.
”Enten I yvil have Orlovsbrev, ;
Og miste eders Tieneste giev.” (K. V. Nyerups Udg. II. 288.)
Ormegrøft, n. s. Gravning efter Orme til Mading ved Fiskeri;
eller Grøft (Fordybning), hvor saadanne Orme graves. ”Oc
satte Ofue Lunge udi alle Rette, om Sognemend burde att were
nogit pligtig for samme Ormegröft, som de udi Vandet grauffuer.”
— Længere hen: ”Kgl. Matt. Ombodzmand skulle haffue paa
anckett samme Mand slig Ormegröfft icke udi Vandett at skulle
motte bruge.” (Viborg Landstingsdom 1585: at man kan have
Ret til at grave efter Orme paa den Deel af Stranden, som
overskylles af Bølgerne. Rosenvinge. IV. 69.)
orsag, adj. uskyldig, uden Skyld. ”Ok er jæk alle the saker
orsage” (uskyldig i alle de Ting.) (Br. af Abs. Pedersen til
K. Erik af Pomm. 1441.)
orsage, v. a. Orsag, n. s. undskylde, Undskyldning. ”Oc de
begynte alle, den ene effter den anden, att orsage seg.” — ”Jeg
beder deg, giör myn orsage.” Taussen. (Postill. Sommerd.
110. p. af Luc. 14. 1539.)
orves, v. dep. nøies, være tilfreds med. ”Wilde huær man orues
at sit eghet. (Fort. t. J. Lov.) ”Æn okf the wile ei at orues.”
(3. Lov. I. 15. üÖvf. II. 114.)
orvid (ell. orvide), adj. vanvittig, afsindig. (Et endnu i 16de
Aarh. forekommende, men usædvanligt Ord, der svarer til Isl.
örviti.) ”Mange Andre (civiliter mortui) som ere Fredlosse,
O0ruide, Fanger och andre slige, som dog kommer til Arffue.”
(Dom. 1590. Rosenv. IV. 212.) ”Æn barn ok orwitæ mughæ
æy gruth giuæ.” Er. Siæll. L. II. I1. ”Endog hun war suag
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
