Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - raskelig ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
70 raskelig —
raskelig, adv. hastig, pludselig. ”Jek vill hans liif foriænghe, om
han æn skulde döö raskelighe.” (Gl. D. Bønnebog. Cod. R.
1614.)
Reb: ”At komme til Reb og Raft” ɔ: komme til Rebning; blive
rebdragen Jord. ”M. Brockenhuuss bör at nyde forne Jordt oc
Eygendom .... indtil saa lenge forne Marck kommer til Reb oc
Rasft.” (Dom af 1543. Rosenv. I. 76.)
Rebdræt, n. s. Rebdragning, ell. Lod i en Mark, som efter
Rebning tilkom en Gaard. ”Præstegaarden skall haffue sinn fulde
Rebdrett offuer all Nörmark.” (Doc. af 1605.)
Reblag, n. s. Hvad der er giort som Reb, Rebslager-Arbeide.
(s. D. Riimkrøn. V. 4741: ”Den Sunor, som leggis af strenge
tree.” V. 4745: ”Zeg lade en snor, meth allæ sterck.”” ”Inghen
Byman i Malmo ma hafwæ Bastgerningh, faae ok ey replagh,
vden the som i Æmbedet ære.” (Dipl. 1412. Ny D. Mag. V. 122.)
Rebssteen: Skielsteen, som er sat ved en Rebsforretning. ”De
sagde ved deris höieste Eed, dennem at kunne mindes, samme
Steen altid at vere holden for en Reebssteen oc Skielsteen.”
(Tingbrev fra Musse Herredsting. 25. Febr. 1636.) ”Desligeste
henwiste hand os paa den anden Reebssteen .... oc stod samme
Steen wed en Eeg huor paa fantis Cronen.” (sammest.)
Rebvinder, n. s. Rebslager. ”War nathige Frwgæ Drotning
Margrete at hawæ wnth waræ Bymen eet Embith, som er
Repwindere Æmbith ewindelike at nydæ ok brwgæ.” (Br. af
Borgemester og Raad i Malmø 1412. Ny D. Mag. V. S. 122.)
rede, v. a. lave, tillave. ”Der til behöffuer han hwstrwe oc pige.
som kunde brygge, bage oc rede hans mad.” C. Pedersen. (Om
Troen og Kiærlighed. 1531.)
redeløs, adj. som ikke har giort Rede for sig, ikke har skriftet før
sin Død. ”Dersom nogen Mand eller Qvinde döer redrlös, for
Præstens Forsömmelses Skyld.” (1539. Paus: Saml. af Norske
Love. II. 295.)
Redesmaasvend. ”Lass Redesmaasauend, som Herr Johan Oxe lod
fange, skal fri lös komme.” (Vilkaar om Kiøbenhavns
Overgivelse. 1523. Hvitf. Frederik I. Historie. 4to. S. 50.)
Redselsgaard: en Bondegaard, som svarer Skyld og Landgilde
(Redsel), og som det synes en heel eller fuld Gaard (i Nørre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
