Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ryplte ; 77
rune, v. n. føre hemmelig Snak og Sladder; bagvaske.
(Egentlig, som det svenske runa, at tale sagte: mussitare, submissæa
voce loqui. Ihre Gloss. II. 472. Smlgn. Angels. rånian. T.
raunen.) ”At rwnuæ mællæn wener til at göræ wissæmiæ mællæn
them.” (Gammeld. Postill. Cod. Reg. 1390. f. 163. a.)
Runemaal:
”Hun kan alt med Henderne giöre, som lære bör en Quinde,
Hun kan Bog og Runemaatl, och röde guld kand hun spinde.”
(Visen: ”Der boer en Jarl udi Engelland” i Dorthe Thotts
Visebog.) (Nyerup. III. 296.)
”Hver det Ord hun taler, falder alt som Runemaal.” (sammest.)
rute, v. n. (Maaskee for: ryde:) skraale, raabe og skrige høit.
”Lige som hijne dranckere rute oc buldre med raab oc skraal.”
Taussen. (Post. 1539. Sommerd. 272. b.)
Ry, n. s. Teppe, Sengedækken. ”Fordy wæffue the scriffter till
sammen, liigerwiiss som ryer oc sengklede wdaff attskillig farffue,
forwden sind oc skiell” P. Eliæ. (Imod Malmøbogen. 1530.
D. Skr. I. 349.)
ryde (riute): brøle. ”Kettheræ rydethe swa som löffwe.” (1488.
Cod. R. 1586. 4. a.) ”Dyæffwelen gangher omkringh oc rydher
som een löffwe.” (1488. ibid. 7. a.) ”Riwtende Leon.” — ”Thut
oc riwten ij haffwet.” (Cod. R. 1390.)
Rygkræft. ”Och schulle same ethers Suenne före Rög krefft och
Schytte harnesche mett Rör eller Knebelspiudt.” (Christian III.
Brev til Mogens Gyldenstierne. 1543. D. Mag. V. S. 3.)
(See Kræft.)
rygte om, v. n. bekymre sig om, befatte sig med, ville vide
Besked om. ”Hun ryctede icke for meget om sin Naboes Bedrifft,
men tog vel vare paa det, som hende kom selv ved.” A. Vedel.
(Over Ingeb. Gyldenstierne. 1592.)
rylle, v. a. mane, paaminde. (exzagitare verbis. Colding. Dict.
Herlov.) Formodentlig et Provindsord, ligesom: Ryllemester,
en Maner, Plager, Paaminder. (sammest.)
Rylte, n. s. et Knippe, Bundt. (Moth.) ”En Rylte Hö” var,
efter Arnt Berntsen, ”et lidet Læs, som gemeenlig ages til
Torvs.” (Danm. og Norg. fr. Herlighed. II. 296.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
