Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
78 ryme —
ryme: brøle, skraale. ”Then stijllær illæ sijn mwndh. som illæ
rymer.” (P. Lolle. 1506. Nyerups Udg. Nr. 510.) (Isl. rymja.)
Rys, n. s. ”Et stort Rys kommer mig for fra Rendebanen.”
B. Thott. (Seneca. III. 185. Ep. 80.) ”Om vi lefve midt udi
de Steder, hvor der er meest Rys.” (sammest. III. 266. Ep. 94.)
”Der höris et stoert Rys allevegne formedelst den svare Færd
der er med at berede sig.” (sammest. III. 35.)
Rythæ, see Ride.
Ryting, en. Efter Smedegildets Skraa i Odense 1496 var
Sværdfeier-Embedets Mestergierning: ”eeth suerd oc en ryting
at feyge oc uell ferdig göre, som det sig bör.” (Fyenske
Actstykker. I. S. 43. Ryting formodentlig en Mellemting af Kaarde og
Dolk. Udgiveren henviser til Isl. rytningr [rytingr], det samme som
saæknifr. (Fornmanna Sög. IV. 173. Kongespeilet. 4to. S. 406.)
rædes, v. a. frygtes, være Gjenstand for Rædsel. ”Een tyran vil
rædis, men een konge will elschis.” P. Eliæ. (En chr. Fyrstes
Underv. 1534. f. 24. a.) ”Gud hand rædis aff inghen wden af
thennom som onde ere.” (sammest. f. 18. b.)
Rædegrime: Maske, Forklædning. ”Som haffue fört dem i
Rædegrime eller anden dieffleham.” (Jertegns Post. 1515. 21. a.)
Ræge. ”Saa skalt du nw betencke, att disse vduendige stycker
vdij döbelsen ere alsomringist, som att blæse y ögene, göre mange
korss, salt vdij munden, ræge oc skarn paa örerne oc næsse.”
(En Haandbog om det evangel. Messe-ECmbede. Malmø. 1535.)
Række (Recke), n. s. Garn, som Jægere tilforn brugte at opsætte
paa Marken; Jægergarn, Fangegarn. ”Recke eller garn,
cassis.” Chr. Pedersen. (Vocab. 1510.)
Rævorm: Ringorm. (Sv. r„eform. Ihre Gloss. II. 414.) ”Fore
Kladha oc ræfform scal man taka Salt oc kopærrök.” (Fragm.
af Henr. Harpestrengs Lægeb. Ny D. Mag. I. 60.)
rødden, adj. ”Teg er rödden, marceo, emarceo. Rödenhed,
marcor. — jeg rödner, marcesco.” Jon. Turonis. (Vocabular. 1579.
f. R. 7.) (Derimod har han: raadner, putreo; raaden giör,
putrefacio; og rödmer, „æubeo.)
røde, v. n. afsætte Raad eller Røde (Materie), buldne. ”Bulle
eller saar, som röder induortis”: suppuratum, suppuratio. Henr.
Faber. (Lib. vocum. lat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
