Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
94 Sender —
dele Bandiss eller sendiss met nogen.” Chr. Pedersen. (Jert.
Pøost. 1515. f. 39 b. — Brandt. I. S. 125.)
Sender, n. s. pl. Trætter, Kjævlerier. (Isl. senna, pl. sennur.)
”Man skall icke helder forsware de ord och taler — met bander,
sender, bulder, mact eller velde.” C. Pedersen. (Om Troen
og Kiærlighed. 1531.)
Sendefærd, n. s. Budskabsfærd, Budskabsreise (Legation). ”Det
er got om du haffuer seet dig vel fore; thi du skalt fare denne
Sendefærd.” Claussen. (Snorre. 205.)
Sendingebrev: Sendebrev; Document. ”Eptherdi vitterligt er
giort medt Tingsvidtner, saa och medt forte Frue Anis thvende
Sendingebreffue, som hun medt egen Haand underskreffuet
haffuer.” (Dom af 1574. Rosenvinge. III. S. 229.)
senes,, v. dep. forhales, drages ud i Længden (”lentes”). ”Att
deres straff senes her, lentes oc will icke gaa for seg.” Taussen.
(Christi Pass. Hist. 1539. f. 39. b.)
Sengedeie: ”Een dag kom till sanctam Katarinam een mæktugh
prelathes sænghedeye.” (1488. Cod. Reg. 1586. f. 127 b.)
sengelig, adj. ”The schulde wære theris hustrwer wbewaarede ...
oc icke wære mett thenom wdi sengeligt samfund.” P. Eliæ.
(Imod Malmø-Bogen. 1530. Danske Skrifter. I. p. 415.)
Sengemaal, n. s. Tid at gaae til Sengs; Sengetid. ”Det led
fast mod Aften, og fast mod Fengemaal.” (K. V. Nyerups Udg.
IV. S. 255.)
Sengesæk: En Sæk til at føre Sengklæder i; eller en Matrads.
1635, Febr. 4. ”Gaff jeg for 3 Huler, som Sadelmageren skall
bruge tiil en sengiseck 104 Rdlr.” (Kong Christian IV.
Skrivcal. 1635.)
Sengerov: ”kaldtes Bøder i gamle Dage, som en Manddraber
maatte give til den Dræbtes Hustru, og var otte Rigsdaler.”
(Moths Ordb.)
Seyclere. ”Skowæns dall haffdhe monghe lyms ællær clægs ællær
seycleres kelde.” (Gl. D- Bibelovers. Gen. 14. 10. Puteos
bituminis.) ;
sider, adv. I de nordiske (saavelsom i de gamle germaniske) Sprog,
egentlig en comparativ Form af sid (hvis forskiellige Bemærkelser
Ihre sammenfatter under Begrebet af Frastand, Underordning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
