Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Signe 95
ringere Grad og d. ”distantia a principio.”) 1. Med Hensyn til
Tid: silde. A. Sach. s/ph, Goth. seipu. Saaledes Isl. s-d
ok snemma, silde og tidlig; sååd um aptan o. s. v.. Smlgn.
sédir (subst- pl.) i det endnu brugelige omsider (Isl. umsidir)
ɔ„: endeligen, seent i Tiden; ligesom tilsidst (i ældre Svensk:
siderst). 2. Med Hensyn baade til Tid og Sted: efter
(sildigere) Deraf have vi endnu den superlative Form: sidst
(ultimus; og Adv. ultimo. Han kom sidst). I ældre Sv.
sicderst. A. S. sidost. — I ældre Dansk har man heraf
i comparativ Form: sidhermere, seiermere, senere, sildigere i
Tiden; (ligesom nærmere, nærmest.) ”Worthær ok thing sat
. thær man sættær um mith morghæn. ællær sithær mer”.
(Er. Siæll. L. II. 48. Smlgn. II. 74). Superl. siderst. ”Tha
scal han at sithærstæ (i det seneste) hanum budh fa, forinnen
tw dogn.” (Er. Siæll. L. III. 62.) 3. 3 comparativ Form
sider, mindre. Denne i danske Sprogkilder sieldne Form, er i
ældre Svensk ikke saa sielden. (Jvf. Ihre Glossar. II. 532.)
JJydske L. forekommer: thy sither (aldrig thi sithær), desmindre
(ikke desmindre). „Tha botæ hans frænder aldrig thisithær twa
sal thær ættæbot hetær”. (J. Lov 3. 23 (18). ”nichillominus
soluant cognati”.) ”Aldræ thæs sithær, ikke desmindre. (Er. Siæll.
L. II. 55. Jvf. Rosenvinges Udg. Anmærkn. S. 367).
Endvidere: end sider. ”Den kalder jeg icke vjs, som lader sig
regere aff nogen Ting, end sider aff Vellysten.” B. Thott.
(Seneca. II. 149.)
sige, v. n. & a. synke, løbe af helde eller skienke varsomt, ud
af en Flaske eller et andet Kar. ”Oc latæ sithæn sighæ af
alt thæt watnæ thær i ær.” (Gammeld. Kogeb. Nr. 25. Hist.
Tidskr. V. 543.) ;
”Miød, Win, oc deris liige,
Skalt tu sachtelige wdi Glasset siige.” N. Bredal (Børnespeil. 1568. S. 6.)
Sigelse, n. s. Sagn, Udsagn, Beretning. ”Eendeles af
thromæntz sighelsæ”. (relatione testium veridicorum. 1488.
Cod. R. 1586 f. 73.)
Signe, (af) sie eller sige af, løbe af. ”Oc hængæ (Pofen) vp a
en naglæ til thæssæ watnæ ær alt af siknæt”. (Gammeld. Kogeb.
Hist. Tidsskr. V. 540.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
