Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Skellert. 103
næste.” P. Tidemand. (C. Huberinus: Om Guds Vrede og
Naade. 1543. f. 47. b.)
”Huse oc Kircker bleffue optende,
Mange skamfærede. mange opbrende.”
P. J. Hegelund. (Calumnia. 1579. 26. a.)
skamholden, adj. v. Et Ord, som forekommer i Er. Siæll. L. II.
67, og maaskee kun paa dette ene Sted, hvor Talen er om,
naar Nogen hidser sin Hund paa en anden Mand, og Hunden
bider denne ihiel: ”tha bötæ thær fullæ man bötær foræ; ok
tho æræ hans frænder skam haldnæ af.” Rosenvinge vil
forklare skamholden ved: holden for Skade, fri for Skade,
sagesløs; fordi Skam (Isl. skömm) ogsaa betyder Skade. (Anm.
S. 372.)
Skarnpuds, n. s. ”The haffwe draffweth och sölæth then
ighennem fwlæ och skidnæ skarnpwdzæ.” H. Taussen. (Et kort
Ansvar. 1529. f. F. 4.)
skarve, v. a. føie Stykker til eller i noget, øge. ”Man skal oge
der det slap, og skarve der det brast.” (Ordspr. hos Moth.)
”Bedre er for vid Kiortel, end fkarvet.” (P. Syv. I. 413.)
”Att thet kand skarffuis mett tuckt oc god lerdom, som
menigheden er frataget, i thet hand (Fyrsten) scall icke wdkaares.”
P. Eliæ. (Overs. af Er. Rot. 1534. f. 2.) ”Iha (schulde
wii dess myndre beschemmis wdi samme hans bröst, att hwn
met gode wilkaar kand offte skarffuigs..” P. Eliæ. (En
kort Underviisn. t. chrisill Foren. 1534. A. 4.) (Sv.
skarføea, som ogsaa bemærker at skære itu, hvoraf skärf,
Skierv. — Det kan bemærkes, at Ordet synes at gienfindes i Celtiske
Sprogarter; f. Ex. scarfa, ”joindre des pieces de bois, & autres corps
solides, en sorte qu’une partie de Fun couvre une partie de l’autre;
enjamber.” Le Pelloutier Dict. Breton. p. 780.)
skatte, v. a. tage i Skat. ”Them (Klæderne) sckattedhæ ieg af
then fattughæ bondhæ.” Hr. Michael. (Riimværker. Ved Molbech.
S. 180. 1.) ”At scekattæ then fattughæ.” (Sammest. 182. 2.)
Skellert, Skiellert: et Slags Silketøsi. ”Og skal thin egen och
thin Drengs kiortell were vti then same farffue, enten aff Flöuel
eller bremede met Flöuell, och ermene igienom draget met
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
