Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
102 Skaktavl —
”Her er en lomffrue paa vort land,
hun er sig saa bedel vand.”
”Sig selff veed hun at römme oc rose,
sine Beele skær hun saa mange Skackhose.”
(Visen om Liimgriis. A. Vedels Visebog. l. sol. 156.)
(V. 6 i samme Vise hedder:
”Det bleff hende selff til vndt oc vee
At hun gaff vd saa mangen hornskee.”)
Skaktavl, n. s. Skakspil (baade om Spillet selv og om Brikkerne
dertil). ”Item en jernbondhen kiisthe meth Breffue oc ij
Skafftaffle wii.” (I et Inventarium fra Kokkedal i Jylland. 1492.
D. M. V. 214.)
Skald, n. s. Forekommer sielden hos Ældre om Lyden af Horn
eller Jagthorn. ”Ret som et Krumhorns Skald og Lyd af
Sækkepibe.” Arrebo. (Hexaem. 257.)
Skalk, n. s. En slet, nedrig, lastefuld Person, Nidding. ”Arrige
Skaleke.” (Bibel 1550. 1 Sam. 2, 12; Syr. 11, 34. 12, 3.
Luth.: Bube. — 1 Sam. 20, 30. Luth.: Bösewicht.)
Skalkefund, et, n. s. Snedigt Paafund; skadeligt, ondt Anslag.
”Han mente det icke af hiertens grund,
Men tenckte fast paa it Skalckefund.” (Reinike Fos. 1555. 46 b.)
Skalkestykke, n. s. List, Rænke. ”De ere tredske. oc haffue
teckte Skalckeftycke.” (Bibel 1550. Ps. 64, 7. Luth.: ”Sie sind
verschlagen und haben geschwinde Räncke.”) ”De haffue besluttet
it skalckestyeke mod mig.” (Bibel 1550. Ps. 49, 9. Luth.:
ein Bubenstäück.)
Skalkesovn, n. s. ”En Skalkesöffn vaar falden dem paa.” P. 3J.
Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 26. a.)
Skalkhed, n. s. ”Thi de ville beuise Skalekhed mod mig.” (Bibel
1550. Ps. 55, 4. Luth.: Tücke; Resen: Ondskab.)
skamfærde, v. a. handle ilde med (maaskee den rette og
oprindelige Form i Stedet for: skamfere; om Forholdet er som mellem
forfære og forfærde er tvivlsomt; forfære findes f. Ex. hos
Tidemand: Huberinus. 53. b. og Hegelund: Calumnia. 28. b.)
Det forekommer saaledes i R. Hansen Reravs ”Udvalgte
Sententzer og Trøstesprog.” Kbh. 1581. 8. ”Da gielder deres
Snack ickun der paa, at man kan fortale oc skamfære sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
