Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Skovgiemmer 115
Skiørlyst: Vellyst, ukydsk Begierlighed. ”Han upwæckthe qwynner
till skörlösht.” (1488. Cod. Reg. 1586. fol. 70. b.) ”Thu nödher
quinner till skörlysth.” (smstds. fol. 71. p. Den lat. Original
har: libidinosa voluptas.) ”Skörlösthes tændelsæ”: Vellysts
Optændelser. (smstds. f. 3. b.) ;
skiörsk, skørsk, adj. forekommer i en egen, ellers ukiendt
Bemærkelse for: snedig, vel dreven i noget, i Chr. Pedersens
Vocabalarium, 1510: ”pragmaticus, som skiörsk er i Logen (Loven)”.
Skjorskhed, n. s. (s. ovenfor adj. skiørsk). ”Skörskhed eller
Treskhed, pragma.” Chr. Pedersen. (Vocab. 1510.) :
Skjorskhed, n. s. (s. adj. skiør, ukydsk) ukydsk Begierlighed,
Vellyst, Ukydskhed. ”Han raader osf her fraa to laster, det förste
er skiörskhed oc en lööss kiödelig wellöst oc begierlighed.”
Taussen. (Post. Vinterd. f. 177. — I det N. T. Text, som her
sigtes til, 1 Thessal. C. 4 findes: Skiörleffnet.)
skiot, adv. snart. ”Jeg kan sckiöt inghen kænnæ.” Hr. Michael.
(Riimv. ved Molb. 170. 1.) ”Leder hanum hæden sckiöt och
brat.” (smstds. 83. 3.)
skode, see skaade.
Skodkorn, see Skudkorn.
skoggre: ”Saa lo han skogrendiss.” (Jert. Postill. 1515. f. 202. a.)
Skollehul, n. s. Hul, som med nedad løbende Skraaning var
anbragt i Muren paa gamle Taarne eller Herregaarde, for at
øse kogende Vand ned paa stormende Fiender. (Mundtlig
opgivet mig 1814, som et i Jylland hørt og meddelt Ord.)
skorpne, v. n. indskrumpe, eller: overtrækkes med Skorpe (?)) ”Hans
legom war fkorpneth oc wanskapeth.” (1488. Cod. Reg. 1586.)
Skorsteen, n. s. ”Kongen sad i Vinterhuset faar Skorstenen.”
(Bibel. 1550. Jer. 36, 22. Luth.: Vor dem Camin.) ”Paa arnen
i Skorstenen.” (Smstds. V. 23. Luth.: Auf den Caminherde.)
Skovehiemmel: Adkomst til at lade skove eller hugge Træer og
Ved paa en Grund. (Af) ”hwem thi haffuer haffdt
schowehiemmel y Drowidt, mossekiær och andre kiærre. som thi haffuer
y hugget til thenne tiid.” (Dipl. 1490. nyere Afskr. Scr. D.
VINI. 35.)
Skovgiemmer: en (endnu brugelig) skaansk Benævnelse paa en
Skovfoged eller Skovløber. (Sv. Skogswaktare.) ”Fra Böringe
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
