- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Anden Deel. M-Ø /
114

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

114 stirde —

skiörde, skyrde, v. a. Egentlig: søndre, sønderskære, sønderrive,
skade, krænke ved at formindske, o. d. (Jvf. Isl. skerda, Gl.
Sv. skarda, skerda. ”At somi hans var skærdr”: at hans
LEre var krænket. Westg. Lov. Bard. B. I. I. — Skyrd læsio,

ruptura. Ihre. Smlgn. A. Sax. Sceard, et Brudstykke, afskaaret
Stykke; fragmen.) ”Emod hues wchristelige twyst oc twedrackt.
som haffuer nw i wor tiid skiördet then menige Christen kirckis
eendrectige samfwnd.” (Titelen paa P. Eliæ Skrift om christelig
Forening, &c. Roskilde. 1534.) ”At en christen Eendrectiched
huercken aldelis skiördis oc splittis.” P. Eliæ. (En kort
Underviisn. til en christel. Forening. 1534.)

Skiørl, Skørl, n. s. Opløb, Opstand: tumultus. (Sv. skörl.)
”At de ere — —> tilfaldne Kong: May: vor kieriste naadige
Herre til tieniste, stille sidendis huor nogen Skiörll paa ferde
kommer, der paa tager deris breff oc besegling.” (E. B. Gust.
Trolles Brev til Prior Eskild. 1530. Hvitfeldt: K. Frederik I.
Hist. 1597. 4to. p. 247.) ”Siden hans Naade paa Veyen vaar
kommen, kom nogen Tvedract, Skiörl oc Perlamente imellem
Her Sten oc en hans Naades Foget.” Hvitfeldt. (II. 1037.)

Skiørlever, n. s. den, som lever ukydsk, som er hengiven til
Vellyst. ”Vrene Skiörleffuere oc Horkarle.” P. Eliæ. (En kort
Underviisn. &c. 1534. fol. H. 2.) ”Then prest som er een
Skiörleffuere eller een horkarl.” (sst. f. H. 3.) ”Ath alle Bisper
som ere skörleffuere eller hord-Karle (Hoerkarle) skulle settis aff
deris embede.” P. Laurentsen. (Om Præste-Embede. 1533. 4.
K. 2.) ”Huorlunde kand den met fruct straffe Horerie, som sielff
er en Horkarl eller fkiörleffuer.” Iver Bertelsen. (Formaning
til Poenitentse. 1561.) (Ved af Feiltagelse, eller i Følge
Trykfeil, at læse n for u er i sildigere Tid opkommet det
misforstaaede, i Formen paafaldende og urigtige Skiørlevner, som
allerede findes i Bib. 1550. 5. Moseb. 23, 17. 1 Cor. 5. og fl. St.)

Skiørlevnet, n. s. ukydsk Levnet. ”Skörliffnædz mennisker.” (Cod.
R. 1390.) ”Det er Guds willie att y were hellige, oc holde
eder fraa skiörleffnet.” Taussen. (Postill. Vinterd. f. 176.)

skiørlig, adj. og adv. ukydsk. ”At leve skörlighe.” (Cod. R. 1390.)
”The leffuede skörxlighe.” (smstds. f. 69. a.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free