Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— skrifte 117
Der nævnes i Slutningen S. 163: ”bade (baade) semler och
skære-bröd”. Smlg. P. Lolle. 1508. fol. g. 3.)
Skrede, n. s. Skrælling. ”Tag Skrederne af Röde Eble.” Chr.
Pedersen. (Lægebog. 1533. f. 51. Smlg. Skrade hos P. Lolle.
1508. f. 6.)
skreglig, adj. (skræglig?). ”Den tredie er sperlemmet, skreglig oc
vng.” P. J. Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 4.)
skregne: Dette Ord forekommer i Visen om Villemand og hans
Msø (Harpens Kraft. Nyerups Udg. Nr. LIII. I. D. S. 326.) i
Haandskriftet af danske Viser. Nr. 91. 4to. D. Selsk. Saml.
(Jvf. S. Grundtvigs Prøve paa en ny Udg. af Danmarks
gamle Folkeviser. S. 13. — Samme: Dannm. gl. Folkev. II. S. 66.)
V. 9. ”Der di kom paa bliide bro. ;
der skregnede iomfruens ganger skou.
10. Ther skregnede iomfruens ganger söm,
oc iomfruen wd for ftriden ström.”
[I en sildigere Form af Visen (Nr. 17 i Christence Juuls
Visebog) findes: ”Der skrinked stolt Ingerlilles Ganger sko”, i to
andre sildigere: ”Der lösnede Jomfruens Gangers Guldskoe”;
og: ”Da snubled hendes Ganger paa fire Guldskoe”.] Skregne,
maaskee for skredne, er formodentlig det islandske skriöna, vakle,
glide [?” Smlgn. dog isl. skrika, vakle, glide.] — 3 øvrigt er
Læsningen af Ordet i det eneste Haandskrift, hvor det
forekommer, egentlig mere efter Conjectur, end efter første Aasyn.
Enhver vil snarere strax læse skwgnede, hvilket ligesaa ukiendte
Udtryk her ikke kan give nogen Mening.
skreppe, v. n.
”Det samme och samme I offte reppe,
oc met store ord vijtlöstige skreppe.”
P. J. Hegelund. (Susanna. 1578. f. 40.)
skrifte, v. a. (skrifte sin Synd, at skrifte en Person.) Skrifte,
n. s. (at gaae til Skrifte, at tage Skrifte, at staae aabenbar
Skrifte, m. m., hvoraf Skriftefader, Skriftemaal, Skriftestol,
o. s. v) De ældste Steder, hvor Ordet hos os forekommer, ere.
Skaanske Kirkeret ”Um man gör lönlika synd, oc takær thærfore
serift sör æn han wardær sæctader, oc hauir han thær til Prest witni.
(Hadorph. p. 47. — Thorsen. p. 87.) og J. Lov. III. 37. ”Æn
worthær han feriftæth oc fangær formælæ, tha hauæ han kirkigarth of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
