Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
118 Skriftetsnde —
han dör. — Det danske Ords klare Oprindelse, med den fra England
her indførte Christendom, af det Angelsaxiske Sprog (scrifan; scrist;
scriftspræce, confessio; scrifte, censura, og poenitentiarius; scrift-boc
allerede henved 690, m. fl.; i sildigere Engelsk shrive, f. Ex. hos
Chaucer) har Gram fuldstændigt beviist i en af sine lærdeste etymologiske
Afhandlinger (Kiøb. Selsk. Skr. II. 85—114; jvf. Ihre Gloss. II. 627. 28)
og videre udviklet Overeensstemmelsen imellem den angelsaxiske Ordfamilie
og de celtiske Sprogarter, hvilke han, med Hensyn til disse Ord, nærmest
henfører til den latinske Kilde. Det kan bl. a. bemærkes, at derimod
Ulfilas har metjan, gameljan (male) for scribere.
Skriftetøande: Ved Roeskilde Landemode A. 1564 blev anordnet,
at, ”den Skrisftetönde skal aflægges. De have havt den Vane,
somme Stled paa Landsbygden, at Præsten far omkring i
Dimmeluge til hver By, og skrifter mesten alt Folket; og naar de
ere aflöste i nogen By, saa lægge de en Tönde Öl paa Stolen,
og fkrifte siden hverandre indbyrdes.” (P. Paludans Uddrag af
Actis synodal. Roskild. Mag. for Lidende. 4de H. S. 26.)
skrikke, v. n. ”Der ligger lempelig mact paa, at werden skricker
oc skriger oc skriger, oc siger at deg skeer rett.” P. Tidemand.
(Huberinus. 1543. fol. 103. b.) ”Rosmer skrikkede og sprang
omkring.” (K. V. Nyerups Udg. I. 226.)
Skrivergiæsteri: Giæsteri af Kronens Bønder for Lehnets Skriver
(Forvalter) naar han indkrævede Landgilde og Efterstand. ”Om
Scriffuergjesterij wille wij at her effter holdes skal. at nar
scriffueren wddrager i Lænit. oc klarer bogen.... da skal hand
icke were wden sielffanden” o. s. v. (Brev af Frederik II. 1579.
Fyenske Actstykker. II. S. 180.)
Skroged: n. s. ”Ed, som man svær paa Skrømt.” (P. Syvs
Ordsprog. II. S. 58.)
Skrogiis, n. s. ”Oc varlige, som paa Skrogiis gaae.” Hegelund.
(Calumnia. f. 49. b.)
Skrud:
”Saa löfted’ de over hende Himmel skiön,
Og bare saa over hende Skrud.”
(Axel og Valborgs Vise. Nyerup. III. 279.)
Guldskrud: ”Nau saae jeg aldrig saa bleg en Brud,
Der færdes saa langt foruden Guldskrud.”
(K. V. Nyerups Udg. III. 332.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
