Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fkure 121
1 Bold, Trild eller top.” N. Bredal. (Børnespeil. 1568.
4to. S. 14.) Ç
Skuv (Skuff, ikoff): Løier, Spot, Svig, Bedrageri. ”Sligt
bliffuer da icke kaldet Skuff, men en subtilig Handel oc
skickelighed.” (Reinike Fos. 1555. f. 228. b.) ”At iek skall ey
ræghnes at kasthe snaræ paa nogher till at göræ leegh oc fkuff
aff mik.” (1488. Cod. Reg. 1586. f. 53.) ”Nyther her een lithen
stwnd gammen oc skusff.” (sst. f. 15.) ”Aff thesse ordh giordhe
the andhre röffwere Skuff oc daaræ.” (sst. f. 74. b. — fit his verbis
ceteris latronibus irrisio.) ”Da er al Skemt oc skusff wde met
dem som ligge faar döden.” P. Tidemand. (Pøstill. 1564. Udg.
1577. 114. v.)
”Vij kallædhen iull, then ryther tijl loff,
wi brugæde ther i bode löst oc skoff.” (Riimkr. 968.)
skulke, v. n. ligge i Skiul, være skiult. ”Dauid skwIkær hoos os.”
(Gl. D. Bibelovers. 1 Sam. 23. 19.) ”The skulke i aghrene.”
(smsts. U. Reg. 7. 12. Jud. 9. 32. — latitant)
skulme, v. n. (som det synes beslægtet med skule) undsee sig, blues.
”Den, som giör sine gierninger wdi Gud ... den skulmer icke
eller blöynes wed at lade sine gierninger til siune.” Taussen.
(Sommerpost. 1539. f. 94.)
skungre, v. n. bæve, rystes (uden Tvivl ogsaa med Begreb om at
det skeer lydeligt). ”Gud lod Jorden skungre vnder dennom,
oc med det tegen beiaede han deres bön.” H. Taussen. (1539.
Post. Sommerd. 59. a.)
Skurd, n. s. af skære; Handlingen at skære (jvf. skiorde. Skyrd.)
”Haarskurth’”, Tonsur hos Præster og Munke. (Lucidarius. Ved
Brandt. S. 5.)
skure, v. a. (Isl. skora, bestemme, afgiøre.) Ordet forekommer
i vort gamle Lovsprog i den særegne Bemærkelse: at tilkiende,
tildøoömme Kronen Jordegods; og særdeles saadant, hvoraf i 3
Aar Leding ikke var svaret. Talemaaden ”at skure udi Fald”
(ɔ: dømme at være forbrudt) forekommer flere Gange i en
Landstingsdom fra Viborg 1590. Ligeledes sammest. ”Skursneffn i
Haldherritt, haffde skurit then lille Bundegaard i Vester Alling
fraa rette Sielffeiere Bunde-Arffvinger och till... Eschie Brack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
