Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
128 Slagbrand —
Slagbrand, en. n. s. ”Det som kastes i Beien for een til at
falde over”; (Anstødssteen.) Moth. (Isl. slagbrandr.) ”Jeg
tenker vel at derssom her icke hafde ligget saadan Slagbrande i
veyen, som nu er optagne.” A. S. Vedel. (Fort. til d. danske
Krønike. Suhms Saml. I. 2. S. 153.)
slagne. 1. v. n. blive slap, hængende, vissen. ”Flaceo, at slagne;
flacesco, begynde at slagne.” C. Pedersen. (Vocabular. 1510.)
”Knæene slagne, alle Lenderne beffue.” (Nahum. 2, 11. Nyere
Overs. vakle. — Die Knie schlottern.) ”Naar en stinger et lidet
hwll paa en blære meth en naall, saa slagner hun strax.” —
”Strax helsot stinger lith paa hannem saa slagner han oc dör
bort.” (Jertegns Post. f. 63. a.) — 2. v. a. blødgiøre, slappe.
”Drick som slagner menniske legomme oc the saar som ære
swulne.” (Lægebog 15. Aarh. Cod. Thott. 249.)
Slagtømme: (give een Slagtømmen ɔ: fri Raadighed.) ”Han
wilde icke helder giffue andre sine Christne Slagthömen, at lade
dennom raade seg sielff, oc giöre hwad hwer löster.” Taussen.
(Post. 1539. Svmmerd. 166. b.)
Slappekarl, n. s. en Løsgænger; en fattig Person uden Tilhold
og fast Hiem. ”En slappekarl, som inngen Hussbunde eller
Thienist eller visse Broefiell haffuer hafft mere enstedtz end
andenn”: nævnes i en Dom, 1585. (Rosenv. IV. S. 54. En
anden Afskrift har: ”Lösgangere og flap Karl.”)
slebret, adj. glat, slibrig. ”Som en slebret vey i mörcke, paa
huilcken de glide oc falde.” (Jer. 23. 12. wie ein glatter weg.)
sledske, v. n. i Bemærkelsen liste, snige sig omkring. ”Dieffuelen
sledsker omkring som en brölende Leue.” — ”Vlffuen sledsker
omkring busk oc anden.” P. Tidemand. (Luth. Post. 1564. II.
70.) ”Skalckhed oc bedrageri, met huilket de sledske effter at
bedrage oss.” (Eph. 4, 14. — Luther: damit sie uns erschleichen
zu verführen.)
slege, v. n. smigre, sledske, tale med en sledsk Tunge, tale een
efter Munden. ”De der kand flege, oc met deris falske
ydmyghed stiele Herrernis Hierter.” Pouch. (Problemata, eller nyttige
Fragstykker og Ordspr. f. H. 3.) ”Dieffuelsens Apostle, som
slegede seg ind saa som lysens engle.” Taussen. (Postil. 1539.
Sommerd.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
