Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - sluber ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
130 sluber —
slotzlog.” (Dipl. 1518. Suhms Saml. II. 1. H. S. 171.) ”De
haffde hört Hr. Iffver sige, hand haffde endnu samme Slot udi
en Slotslow aff Kongen oc Danmarckis Raad.” Hvitfeldt. (1469.
II. S. 935.) Ordet bruges desuden, paa forskjellige Maader:
saavel om den edelige Forpligtelse, en Slotsbefalingsmand havde
givet sin Herre, at holde Slottet ”til hans Haand”, eller ikke
uden yderste Nød at overgive det til nogen Fjende; som om
Slottet selv, der saaledes var betroet Nogen til Lehn og
Forsvar. Saaledes f. Ex. ”Oc sidder han endnu inde med twende
vore Slotzlower, som er Sölffvitzbdorg oc Visborg udi Gotland.”
(Br. af 1467. Hvitf. II. S. 911.)
sluber, slubert, adj. (om Talen) usikker, utydelig, stammende.
”Mynæ hændhær the sckælffuæ, sflubert ær myt maal” (om
Oldingen). Hr. Michael. (S. 168.) [Jvf. slubbe, slubbre, af Moths
Ordb. Vid. S. Ordb. VI. 521. N. Sax. slubbern, sluren, sluddern,
være skiødesløs i sin Gierning; slurig, sludrig, skiødesløs. m. fl.]
Slug, en. n. s. Slughals. ”Saa haffde han æt, den lede Slug.”
H. Weigere. (Rein. Fos. 1555. f. 66. a.)
slyn (eller slynd), adj. synes at bemærke: brat, steil. ”Ofwer
flynnæste stene.” (Gl. D. Bibelovers. 1 Sam. 24. 3. Super
abruptissimas petras.) / ;
slyndæth, adj. kantet (sidet). (Stind, latus: Side. Ihre). ”The
skwldhe göræ them firæ flyndethe.” (Gl. d. Bibelovers. 1 Reg.
5. 18. quadrarent eos.) sexslyndet: hezagonum. Chr. Pedersen.
Slæbedrik(?), n. s. Drik efter Maaltidet.
”Naar Maaltiid er sked, oc Du est met,
Skalttu deg icke til slebedrick sett’.”
N. Bredal. (Børnespeil. 1568. S. 14.)
slæger: sledsk, sødtalende. ”Der mödte hende Mettelille med slæger
Tale.” (K. V. Nyerups Udg. III. 384. (Jvf. det jydske sleg,
adj. og n. s. D. Dial. Lex. S. 511; og v. n. at slege, S. 512.
Sv. sleker. Ihre Gloss. II. 658.)
Slæger, n. s. ”Slaændhe meth hammær ællær slægher.” (Gl.
d. Bibelovers. Gen. 4. 22. malleus.)
Slør, n. s. Pøbel, Bærmen af Folket, Skarnsfolk. (Sv.
Slödderjvf. Isl. slor, Ureenlighed, f. Ex. af Fiske-Indvolde, o. d.,
slorugr, ureenlig. Holl. slkoorig.) ”Hvor Giestebud holdes, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
