Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Strandvord ; 157
straffe, v. a. dadle, laste, angribe, kuldkaste ved Lovmaal, omstøde
som ulovlig. ”Holt dig icke for klog, til at straffe huer mand.”
(Bibel. 1550. Syr. 6. 2; 2 Macc. 6. 20.) ”Oc hennæ ladis xiv.
daghæ fore ath före syn beuisningh i rettæ, meth hwadh modhe
hwn thet sköde straffæ kwnnæ”.... ”som hwn forde Henrich
Meyenstrops sköde i noghræ madhe meth forhindre eiller straffæ
kwnnæ.” (Tingbrev fra Siællands Landsting. 1477.)
Straffekors, n. s. (i theologisk Betydning: Ulykke, Modgang,
betragtet som Guds Straf.) ”Det fierde Slaus Kaars maa kaldis
it Straffekaars, naar Gud hiemsöger sine börn oc straffer
dennem.” A. Vedel. (Over Pr. Podebusk. 1591.) j
strag, adj. stiv. ”I skule icke tale met een strag haiss.” (Dav.
Ps. af Fr. Wormords. 1528. Ps. 74.) ”Hwer mand, ther icke
er strag oc fortraaden till at lade fig vnderwisæ.” P. Eliæ.
(Biskopp. Giensvar. 1533. f. Aa. 4.)
Straghed, n. s. ”Hanss kongelige trone oc sæde, huor hand
sider, icke for ad öwe straghed, men for ad giöre naade med
dem som der bede om.” (En Tractat udsat af Fransk, v. Petrus
Parvus Rosæfont. 1543.) ”Icke er thet heller troschaff oc
fasthed — men thet er aff straghed oc staalthed att wære fortwilett,
forbiistrett oc forsuffett” P. Eliæ. (Imod Malmø-B. 1530.
Danske Skr. S. 353.)
stragsindet: ”Christus vaar icke ftragsindet, stum eller wliffalig
met Folck i sin vngdom.” Tidemand. (1564. Postill. 1577.
fol. 57. p.)
Strandbrinke, n. s. Strandbred. ”Haffsæns stranbrinkæ.” (Gl.
d. Bibelovers. Gen. 22. 17; Exod. 14. 31. — littus.)
Strandebakke, n. s. Strandbakke, Strandbred. (Bibel. 1550. Ap.
Gj. 21. 5. — Luther: Ufer.)
Strandkiøbing, n. s. Kiøbsted, som ligger ved Stranden; Søstad.
”The same jorde skule icke skifftes som strandki lhra;s jorde,
Men the skule skifftes som almennigh landz logh vduise.” (Privil.
f. Odense. 1477. Fyenske Acst. I. S. 27. cf. Rosenvinge.
Stadsrett. p. 616. Gl. Love. 3, 471.)
Strandvord, n. s. Strandvagt. ”Friitkiöp, Strandwordh,
garthæwithæ, oc alle andre kongelighe saghe oc Ræt”: nævnes i K.
Christoffers Beskiermelsesbrev f. Esrom Kloster. 28. Nov. 1444.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
