Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Styre 161
tre Gange.) ”Naar Herreds- eller Markeskiel sværes, da
beholder hver efter Loven Stuf og Særkiøb over Markeskiel.”
(D. Lov. V. 10. 6.) ”Ornum, Stuf, eller Særkiøsb.” (smstds.
V. 10. 12.) ”Quando possessores duorum camporum discordant
super terminis eorundem, qui Markskiæl dicitur, & ita sit
contingens, quod illi qui morantur in una villa emerant in altera
aliquas terras ad Stuff, prope Marckskiæl sitas.... tunc debent
illi qui emerant venire ad eorum Withermalsthing, hoc est
proximo placito, antequam veridici debent jurare. vel Res
Markskiæl equitare, & protestari Markskiæl esse in debito loco,
& nihilo minus impetere eorum FStuff quærela, hoc est kalla a
Stuff” &. (Dipl. af 1312. D. Atlas. VI. S. 870.)
stum, adj. ”Affuindsiuge, stumme, studse, vanartige oc vredactige
Folck.” R. Hansen Rerav. (Om Huusfred. 1575.)
Stund: om en Stund, en Tid lang, nogen Tid. ”Tha liig a
thæn sithæ, thær wærkæn ær innæn, om een stund.” (D.
Lægebog. 14de Aarh. Cod. Magn. 187. f. 28.)
stunde efter, v. n. ”Stunde icke effter nogen höy Stat.” (Bibel.
1550. Syr. 3. 22. — Luther: stehe nicht nach.) ”Stunde icke
effter mact.” (smstds. 7. 4; 51. 28. — Luther: ringe nicht nach
Gewalt.)
Stup, n. s. ”Da skal han waræ pliktugh at slaas til Stupen: 2)
(Malmøs Privil. 1415.)
stygge, v. a. ”De stygge huerandre till Heffn offuer den
uskyldige.” P. J. Hegelund. (1578. Susanna. f. 18.) ”Han wille
tock engelunde vpwæcke eller stygghe henne aff thet sywffn.”
(1488. Cod. Reg. 1586. 4to. f. 141. b.) — stygges ved, v. dep.
føle Afsky for. ”Han stygdhes vsigeligh with qvinners ansickth.”
(mulierum visus abhorrebat. (1488. Cod. R. 1586. f. 90. a.)
styggelig, adj. afskyelig, vederstyggelig. ”Styggeligh begherelse.”
(abominabilis concupiscentia.) (1488. Cod. Reg. 1586.) ”Then
som lywgher, han er styggeligh gudh.” (smstds. fol. 24. a.)
Styld, n. s. den Misgierning at stiæle; Tyveri. Deraf:
Kirkestyld, Kirkeran, Kirketyveri. Henrik Faber. (Lib. voc. p. 423.)
Styre: Roer paa et Fartøi. (Isl. st/ri.) ”Hanwm bör icke att
soffue, som siider till styrett.” P. Eliæ. (Er. Roterod. om en
chr. Fyrste. 1534. 43 b.) ”Vor Fader, som haffde it Styre i.
; 11 ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
