Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
162 Styremand —
Haanden, flyde bort fra oss. Hans Mogenssøn. (De 12 Patriarch.
Test. 1580. fol. I. 1.)
Styremand, n. s. forekommer i Haderslev Stadsret, 1292. 8 34,
i tvivlsom eller uvis Betydning: ”Ere Skiper alle tilrethe, og
forsömer Styreman sig antug met drick eller anderelunde.”
Rosenvinge antager, S. 480. Anm. 92, at her ved Styreman
forstaaes Skipperen; ligesom Skibmand 8. 33 er en Baads-
mand ell. Matros. Men i 8. 34 nævnes ”Skipper”(e)
tilligemed ”Styremanden”; og her i det mindste maa det første Ord
have anden Bemærkelse.
Styreshavne: Styrerens eller Styresmandens Havne, prædium
gqubernatoris. Velschow. (Inst. militar. p. 103.) ”Pladsen ved
Roret, Styresmandens, Skibsførerens; dernæst Styresmandens
Bestilling; og endelig det hele Sølægd, som udredte et Styre
eller Skib.” N. M. Petersen. (Annaler for nordisk Oldkyndighed
og Historie. 1847. S. 297.) K. Ancher. (D. Lehnsret. §. 34. 35.
.Saml. Skr. III. 336.)
Styresmand, n. s. s. Lethingsret. (Kof. Ancher. L. Hist. II.
p. 567—68. N. M. Petersen i Annaler for nordisk Oldkyndighed
og Historie. 1847. S. 290—299. Allens Haandbog i
Fædrelandets Historie, s. Registret.)
Styrl, n. s. Bulder, Tummel: tumultus. ”Roff (Raab) eller
; Styrl.” Chr. Pedersen. (Vocabular. 1510.) ”Murmur, bulder,
Styrl.” (smstds.)
styrle, v. n. reise sig i Veiret, som Hovedhaar af stor Skræk:
horrere. (Moths Ordb.) N. Sax. stirteln. ”The (Haarene)
stode alle och styrlede op, som the hade wæreth thornæ.”
(Riimkrøn. 2412; jvf. Anmærkn. i Grundtvigs Danevirke. I. S. 69.)
”Tumultuare: at styrle eller buldre.” Chr. Pedersen. (Vocab.
1510.) — Deraf: forstyrle eller fortörne: interturbare.” (smst.)
stække, v. a. forkorte. ”dstæche myn pynæ.” (Dsk. Breviar. af
1497. Cod. Thott. 553. 4to.)
stæmme, (stæmæ, stæmmæ), v. a. standse, stæmme. (Isl. stemma.)
”Inghen kwnde henne (Tvedragten) stæmæ.” (Riimkr. 4202.)
”Stæmmæ blothrunæ.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 68. 76.)
Stænkedegn, n. s. (s. Overskriften til Christian II. geistl. Lov.
C. 84 [89]. Ordets Betydning forklarer Texten: ”Haffuer oc hertiil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
