Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tho ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
190 ttho —
tho, thog, dog. (Isl. p6.) ”Tho bæst.” H. Harpestreng.
(Lægebog. I. 3; 24. II. 3; 55. o. fl.) ”Oc tho.” (smstds. I. 8.) ”Æn
tho.” (smstds. I. 69.) ”Thog atenæstæ: ita duntaxzat.” (Gl. d.
Bibelovers. 4 Moseb. 18. 3.) ”Thog ath ligewel: tamen.” (smstds.
3 Moseb. 21. 22.)
Thordivil, Thorthifil: Skarnbasse. Scarabæus. ”En swort orm
ther hetær Scarabeus, theth ær thorthisil a danskæ.” (Lægeb.
Cod. Magn. 187.) A. Sax. tordvifil; af tord, stercus.
throtne, adj. pl. opfvulmede. (Isl. prutinn.) ”Drickær man
fænikæl oos oc win, thæt dughær for throtnæ lymmæ af watn
sot, swa dughær thæt oc for etærbit.” H. Harpestreng.
(Lægebog. I. 38.)
thryste: presse, vride. ”Tac rutæ oc stöt i een mortære, oc thryst
mosten wt, sua oc mosten as fæniculs rot”., o. s. v. (Dansk Lægeb.
14. Aarh. Cod. Magn. 187. f. 15.) ”Thryft osæn gömæn en
ren linclut.” (smstds. f. 7. 10.) ”Thryst af hænæ watnet.” (smstds.
24.) ”Ok taki sidhan brænt salt oc thryste honom (Drypilin)
ther opp mett.” (Fragm. af H. Harpestr. Lægeb. Ny D. Mag.
I. 60.) Ö
Thræk (et): Skarn. Stercus. (Smlgn. T. Dreck.) ”Vpræth mik
fattigh man af thræcket.” (1488. Cod. Reg. 1586. f. 31 b.) ”Tha
sywffnthes alle wærdzens thing fwleræ æn thræk.” (”viliora omni
stercore.”) (smstds. 45. b.)
Thung, n. s. helleborus, Nyserod. (Ordet er Angelsachsisk, men
bruges i dette Sprog baade om Helleborus, Aconitum og
Mandragora. Lye’s Diction.) ”Elleborus, thung, het oc thiurt i
thrithi trappæ, hun ær twinnækyns hwit oc swart; thæn hwitæ
hauær starkær kraft.” H. Harpestreng. (Lægebog. II. 21.) (J
Lægebog D. nævnes: ”thæn yrt thær hetær dune oc waxær i
watn”, hvorved maaskee dog en anden Plante er meent.)
thwa, partic. thwagen, v. a. at toe, tvætte. ”Of man thwar sic.”
H. Harpestr. (I. 3.) ”Thwar man ostæ i myntæ oos, tha rotnæ the
i.” (smstds. I. 52.) — thwas i: toes i. (smstds. I. 57.) ”Of
han thwas mæth konæ miælk.” (Steenb. 40.) ”Thwaghæn (toet)
i win.” (smstds. 31.) ”Warthær thæt twaghæt.” (Lægeb. I. 37.)
”Warthær thæt stampæt oc thwaghæt manz haar i.” (smstds. I. 59.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
