Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
196 ; tilvolde —
at komme thill stefne om anden dagen.” (Odense Skrædergildes
Skraa. 1492. Fyenske Actst. I. S. 39.)
tilyolde, volde til: forvolde, give Grund til, være Aarsag i.
”Tal man dig oc naaget ont paa, huilcket du tilvolt oc fortient
haffuer.” (Reinike Fos. 1555. f. 174. b.) ”At de inted haffue
volt til samme Spil.” (smstds. f. 182. a.)
tilyorde, v. a. udlægge til nogen efter Vurdering. ”Saa möghit
iordn, som them wor tillword for theres sagesaldh.” (Thord
Degns Art. Rosenvinges Udg. B. S. 452.) Jvf. vorde, vurde
og avord.
tilvælde sig, v. reflex. bemægtige sig, tilegne sig ulovligt og med
Vold. ”Huo somhelst seg berömmer att wære een predickere
till samme euangelium, oc tillwelder seg magtt att handle oc
schaffe mett sliige stöcker” o. s. v. P. Eliæ. (Danske Skrifter.
Kbh. 1855. I. S. 449.)
Time, n. s. Tid. ”For hans krops hwilæ tha tapædhe han sin
timæ.” (Cod. Reg. 1390. f. 118.) ”Thænk wppa timen hwilken
thu taper.” (smstds. f. 171. a.)
timelig, adj. og adv. betimelig; i rette Tid; forgængelig (om
Tiden.) ”Om hun giftes ofteræ æller ther wansker nokhet
innen, at the peningæ komme æy vdh timelekhæ oc rethelekæ,
æller ther leues vskæillelekhkeræ weth worthnethe æller weth
gozen.” (Dipl. 1412. Arn. Magn. Saml.) ”Menniskens frii
willie kan i thenne tymelig tiid — inthet göre” o. s. v. P. Eliæ.
(Biskoppernes Giensvar. 1533. O. 4. a.)
Timerum, et. en Times Tid. ”Endog han menthe at det hagde
icke vered vden eth timerwm.” (Jertegns Post. 1515. f. 161. a.)
Tinding (Thinnyngh), n. s. Tinding. ”Siuthær man kloflök i
bönæ oc smör thinnyngh mæth, thæt ær got for houæth wærk.”
H. Harpestreng. (Lægebog. I. 8.)
Ting, n. s. ”Sætte sine Ting paa hötzel oc tru” ɔ: give sig til
at true. (Riimkr. 3272.)
Tingbænk, en: forekommer i samme Bemærkelse som Cingstok (f.
Ordet). ”Thi worth forne hans (Henrik Meyenstrups) sköde meth
syn fulle macth dömt offuer alle fyre tingbencke” (i hele
Tingets Paahør.) (Tingbrev fra Siællandsfare Landsting 1477.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
