Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
216 tykkes —
tykkes, tykne (thiukkes, thiukne), blive tyk. ”Fangær man ilt i
bryst, tungæn thiukkæs.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 40.) ”Alt
til thæt thiuknær.” Samme. (Kogebog. 3.)
tynd (thun), adj. tynd. (Isl. pbønnr.) ”Bastugh .... lösær hunskæ
oc gör at souæ oc gör thæt bloth thunt thær thioc ær.” H.
Harpestreng. (Lægebog. I. 20.)
tynde (thynnæ), v. a. tynde, fortynde. (Isl. hynna.) ”Kraft til
at thynnæ.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 35.) ”Thæt thynnær
thiuk hunskæ.” (smstds. II. 49.) See thynd.
Tynge, n. s. ”Then store thyuge oc swarhet, som the oc almughen
hafft hawe.” (Et Kongebr. af Chr. I. 1458.)
Tyngsel (Thyngsæl), n. s. Tyngsel, Tunghed. ”Hauær man thyngslæ
i houæth af drik ællær af mat oc drikær uiolæ, tha hiælpær
thæt.” H. Harpestreng. (Lægebog. I. 77.) ”Oc thiangsæl ær i
i sithæn.” (smstds. 40.)
Typpel, n. s. Snor. ”Jacinctines ornament, som hedher typpel
ællær horæbondh” (ɔ9: Haarbaand). (Gl. d. Bibelovers. Num.
15. 38. — Vittæ hyacinthinæ.)
tyst (thyst), adj. taus. ”Thyst ællær thiændæ.” (Gl. d. Bibelovers.
5 Moseb. 18. 21. — tacitus.) ”Tystelighe.” (smstds. Gen. 24. 21.
— tacite.)
Tyst, n. s. Stilhed, Taushed, silentium. (Cod. Reg. 1586. f. 91. a.
1488. ”Ther iek wille sætthe tysth i blanth folketh.” (smstds.
f 71. 6.) : ;
Tyste (Thystæ), n. s. Taushed, Stilhed. ”Ath hans thystæ giöre
fult for myn mangtale.” (Dansk Breviar. 1447. Cod. Thott. 553.
f. 75. a) ”For hans tollæmodh oc hans tystæ oc hans hiærtens
skælffuen rædhugæ oc spræckæ.” (smstds. f. 132. pb.) ”Han bödh
thystæ.” (Gl. d. Bibelovers. Jud. 3. 19. — imperavit silentium.)
”I nattæns thyste.” (smstds. 1 Reg. 3. 20. — siälentio noctis.)
”Meth thystæ.” (smstds. 2 Moseb. 16. 7. — cum silentio. Jvf.
Zud. 16. 2; 2 Sam. 12. 19.)
tystelig (thystelikh), adv. stille, i Stilhed. ”Ther iek thænkthe
thystelikk met mik.” (1488. Cod. reg. 1586. 4to.)
Tyveran: et i flere gamle Domme forekommende Ord, der egent-
lig indeholder et Slags Modsigelse, men synes at bemærke det
Slags Tyveri, hvorpaa den samme Straf var sat, som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
