Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— udurde ; 239
udsleger, adj. ”Hans Fader kunde icke lide hannem hos sig vdi
Landet. men maatte giöre hannem vdsleger oc fredlöss.” Vedel.
(Saxo. 1575. S. 151; jvf. S. 280.) ”Huilcken rdsleger oc Fredlöss
Mand, som feider paa sit Fæderneland.” Vedel. (Saxo. p. 100.)
udslette, v. a. ”At hand skulde udslette alle Guder i Landene.”
(Bibel. 1550. Jud. 3. 11. — Luther: alle Götter vertilgen.)
udsotet, adj. udtæret, udpiint af Sygdom (Sot). ”Den bedring
foruandledis snart, han vaar i xxv. vger saa vdsotet, at den
lange siuge bleff hannem den visse Död.” (H. Thomissøns
Trøsteskrift. 1573.) ;
Udstand: Tvist, Uenighed, Trætte (hvoraf endnu siges: at have
noget udstaaende med een.) ”Dog hand heller ingen vdstand
haffde imod sin Broder, vden (men) met Greffuerne.” Hvitfeldt.
(Erik Plogpenn. Hist. 4t1o. S. 199. 1600.)
udstyrte, v. a. udgyde. ”Huo som udstyrter Menniskens Blod. 3)
(Bibel. 1550. 1 Moseb. 9. 6. — Luther: vergeuszet.) ”De
haffue vdstyrt Blod.” (smstds. 1 Macc. 7, 17.)
udsube, v. a. uddrikke. ”Ok han skal giffwe hænnæ at drikkæ,
hwilkæn som thæn tidh hon vtsfwbær ællær drikkær.” (Gl. d.
Bibelovers. 4 Moseb. 5. 24. — eæxhaurire.)
udsvelte, v. a. ”Icke saa att somme twingis og wdsweltis oc andre
tryffuis oc feedis..” P. Eliæ. (Er. Roterod: En chr. Fyrstes
Undervisn. 1534. f. 40. a.)
udtandt, adj. udspilet, udstrakt. ”Thw som wast vththandher pa
korsset.” (Dsk. Breviar af 1497. Cod. Thott. 553. 4.)
udture, v. a. udholde, bære, giennemgaae. ”Han har med et
taalmodigt Hierte udturet all sin Nöd og lange Siugdoms Smerte.”
Bording. (Poet. Skr. I. 135.)
udtvinge: tvinge til at forlade et Sted, uddrive. ”Ther forne
Hans Norby hagde slett udtvinget sane Hr. Hans fra seg.”
(fordrevet ham af sit Kald.) (Dom af 1562. Rosenvinge. II.
S. 320.) ;
udurde, v. a. udpante. ”At theres jorth hws skal wd wrthes som
meth hoffmoth igen ftonde.” (Malmøes Privil. 1415.) ”WVrthæ
en lighæ Deel wd aff hans Gotz.” (smstds.) (Smlgn. urde og
Urdingsmænd.) (See udvorde.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
