Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Utykke 249
Frue Tider. 1514. 2 E. 8.) 2. uanseelig, hæslig. ”Effterdi
hans Skickelse er wsynligere, end andre Folck.” (Bibel. 1550.
Es. 52, 14. — Luther: hässlicher.)
usæl, usælig, adj. ussel, uheldig. ”Æn ær nokær thæn usælugh man,
thær sin konæ hauær mæth hordom takæt, oc wil han hauæ
thær logh foræ ællær bötær.” (Gl. Siæll. L. II. 28.)
Usæme, n. s. Splid, Uenighed. ”At de skulle icke ocsaa der giöre
Wseme oc tuedract i Troen.” P. Tidemand. (Luthers Postill. 1564.)
”Alt eders bedriff Er at liue, stiele oc göre wsemme.” (Reinike
Fos. 1555. f. 246. a) 3vf. Usame.
Utaal, et. n. s. Det som ei kan taales, Ondt, Fortræd. ”Hwn
giorde synæ bedlæ saa megeth rvtoll.” (Riimkr. V. 740.)
utaknem, adj. utaknemlig. ”Saa vtacknemme lade folk seg oc
befinde emod hannom.” Taussen. (Post. V. D. 1539. f. 276. b.)
Utaknemhed: Utaknemmelighed. ”Altyd hadde de bewist den
vtacknemhed emod den tilbudne Guds naade, som de nu almindelig
giöre.” Taussen. (Post. V. D. 1539. 53. b.) Derimod:
”tacknemelige” smstds. 185. p.
uterig, adj. usømmelig, ureen, uhøvisk. ”Naar it Barn — snacker
slemferdelige oc whöffuisk: da skulle wi aluerlige straffe samme
Barn for saadan wterig snack.” P. Tidemand. (Luthers Post.
1564. II. f. 84.)
Uting, n. s. en slem, led Ting. ”The lucthedæ werræ en noghen
vtiugh.” (Riimkr. V. 2413.) ”Hwn spurde hannum: hwat vthing
ther laa Wthi then bænck och göde saa?” (smstds. 1959—60.)
Utrevned, n. s. ”Epicuriske Lefnet Gifver en skiden Priis, oc
lönnis med idel Utrefned.” Arrebo. (Hex. S. 24.)
Utro: Troløshed, Utroskab. ”Hand betragted oc hues Utro oc
Skade, hans egne Vasaller hafde giort hannem imod deris Eed.”
Hvitfeldt. (II. 636.)
utryg, adj. usikker, uformodet(?). ”Vij greffue hans bane i krij
wtryg.” (Riimkr. 2689.)
utrygd, adj. partic. utrygget, ubeskyttet.
”Thy ær theth sloth æn beddre vbygdh,
Æn byggeth och ladeth stoo vthrygdh.” (Riimkr. V. 1091—2.)
Utykke, n. s. Mistykke, Misnøie, Ugunst. ”Tha wor theris ret
thennom lige god, om the wore komne i hans hadt oc wtycke.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
