Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Vanbrug 255
Valk: ”De lade dem icke nöye met smaa oc lempelige valcke,
men de maa haffue store fobeser oc knuste vid hoffuedet.”
(Reinike Foss. 1555. f. 95.)
valke: ”I mere oc mere mand valcker oc sönderriffuer velluctendis
— oc Blomster, i herligere oc kaasteligere luct giffue de fra
” (61. a.)
1 Volm, en. n. s. ”Of han latæs innæn walm, tha sættæs
walmæn.” H. Harpestr. (Steenb. 28.) — Af det latinske Udtryk,
si ferventi fuerit conjectus aheno, illico sistitur unda, see
vi, at Ordet bemærker: noget som er i stærk Kog, en kogende
Kiedel e. d., uden Tvivl beslægtet med ”wællæ” koge (jvf. t.
Walm, i Adelungs Ordbog.) ”Volm”, et Opkog; ”volme
op”, ebullire; ”volme”, blive rød, hed i Ansigtet. (Moths
Ordbog.)
Valrov, n. s. forklares i J. Lov. III. 24. ”Hwat sum man röuær
af then dræpen ær æntigh klæthæ, eth wapn, silf æthæ
penning, oc han hafthæ thet a sic: thet ær walrof.” — ”Fore
walrof scal sæliæ tyltær eth, ællær bötæ ut thet, takit ær.” (Sk.
Lov. V. 27.)
vanarte sig, v. refl. blive slettere, ringere; udarte. ”Vanarte seg
aff (ved) formeget selsswold.” (Selvsvold, Selvraadig.) P. Eliæ.
(Erasm. Roterod. 1534. f. 3.)
vanartes, v. dep. blive vanartig, ond i Sindet. ”Naar som hun
(en ond Qvinde) begynder at wanartes, da forwender hun sin
skickelighed.” P. Tidemand. (Jes. Syrach. 1541. C. 25.)
Vanartighed, n. s. ”Saa forlader han icke sin ranartighed.”
(Bibel. 1550. Syr. 12, 10. — Luther: seine Tücke.)
Vanbrug, n. s. Misbrug, uret eller ulovlig Brug. ”For den
wanbrug, som det er vndergiffuet, att det stundom ey adkommes
saa retferdelig, som börligt wore.” Taussen. (1539.
Sommerpost. 188. b.) ”Som Söröffuere, der gribe oc fange it Skib vdi
Haffuet, oc holde det siden met Vold vdi Vanbrug.” P.
Palladius. (Om St. Peders Skib. 1553.)
”Saa lenge de, dissverr, den van brug dreff,
At Kongen omsier beskemmit bleff.”
Jac. Mattsøn. (Dav. Lyndsay. 1591. 177. b. jvf. f. 54. a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
