Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— vanføde 257
III. 366.) ”Ath swodanne gerninger, som Hr. Pouell Laxman
giort haffuer emodt hans Nadhe skulle bliffue upynthe, swa att
hans Nadhe tkulle ther engen Wandell fonge fore.” (Rigsraads
Dom. 1502. Rosenv. I. 28.)
vandelig, adj. vaandefuld, smertelig. ”Far man ilt i blæthær,
tha ær thæssæ mark til, man ræpær oftæ, ok hauær blek lyt,
thung sifn, fuult nættæ oc wandælyk doræn.” H. Harpestreng.
(Lægebog. I. 42.)
Vandrebroder, n. s. Reisefælle, Ledsager paa en Vandring (eller
Pilegrimsfærd,) Medvandrer.
— ”Lampe den fromme Mand,
Som vaar hans vandrebroder offuer Land.”
(Reinike Foss. 1555. f 194. a.)
Vandtaar, n. s. Vanddraabe. ”Ligesom en Vandtaar er mod
Haffuit.” (Bibel 1550. Syr. 18. 8. — Luther: ein Tröfplein
wassers.)
Vandvoge, n. s. Vove. ”Alle dine Vandvoger oc bölger gaa
offuer mig.” (Bibel 1550. Ps. 42. 8. — Luther: Wasserwogen
und wellen.) ?
vanelske, v. a. være fiendsk, uvenligt sindet imod, hade. ”Ath
han aldregh skal sinæ söster wanælskæ æller hathe y Sæng æller
y Sæthe for then wetherwilghe som hanum wetherfor.”
(Landstingsvidne af 1433. Bornholm. D. Mag. III. S. 230.)
Vanfreid (Vonfregdh), n. s. ignominia, Vanære, Vanrygte, ondt
Rygte. (s. Gloss. til Gammeld. Bibel.) ”Liwgænde twngæ til
jæmcristins wanfrægdh.” (Dansk Post. Ms. xiv. sec. f. 90. b.)
”Swa wæll meth wansreyd, som met goth ryckthe.” (1488. Cod.
reg. 1586.) Jvf. Freid.
vanfreide (vanfregde, wonfreydhe), v. a. vanære, bringe i
Vanrygte o. s. v. ”I skullæ ey wonfreydhe ællær skændhe hannom”
(non exprobretis ei). (Gammeld. Bibelovers. Lev. 19. 33. Om
Skørlevnet. Cod. reg. 1588. 21. a.)
vanfreidig (vonfreidigh), adj. uærlig, berygtet. ”Forty at I ær
vonfreydigh heller thræl.” (15. Aarh. Ny D. Mag. VI. 189.)
”Aduocat skal æy væræ vonfredigh.” (smstds. 184.)
vanføode, v. a. føde i Utide, abortun facere, vanfødt Foster,
abortus. Jon. Turesen. (Vocabular. 1579. f. 2. 3.)
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
