Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
258 Vangiemmelse —
Vangiemmelse, n. s. ”Af huilcken mands wangiemmelse yldt löss
worder.” (K. Eriks Slots og Gaards Ret. 1403.)
Vanhaab, n. s. Mishaab; Mangel paa Haab og Fortrøstning.
”Vanhob og Vantroo.” (D. Tidebg. 1497. Cod. Th. 553. 4to.)
— Ligeledes: vanhaabe. ”Jek vonhobede for myne synders
megelhedh.” (smstds.) :
vanhaabe, v. n. miste alt Haab, mishaabe; fortvivle. ”Thij at
at han wanhopædhe ok ophængde sik siælfver.” (Cod. Reg. 4to.
1390. f. 103.) ”Æy wanhopænde y sit syndefall.” (smstds.)
Vanhed, n. s. sædvanlig Skik og Brug. ”Et fri ammit (Embede)
ath halde effter sidh oc wanheth.” (Ribe Smede-Embedes Skraa.
1450. 15. Jul. Geh. Arch.)
vankelig, adj. foranderlig, vankelmodig, omskifteligg. ”Vestmer
tenckte ved sig selff at Quindehu er vanckelig oc wstadig.” A.
Vedel. (Saxo. 84.)
vankelsindig, adj. ustadig, vankelmodig. ”Det er bedre, at
Dödsens Dag er skiult end obenbaret for oss arme vanckelsindige
Mennisker.” A. Vedel. (Over Ingeb. Gyldenstierne. 1592.)
Vankunde, n. s. Vankundighed, Uvidenhed. ”Er ther oc nogen,
som star ey wel, Jeg beder eders nade y giffue det till, Myn
wankunde meg theth wulde.” (Riimkr. Tilegn. V. 42.)
Vankundelse, n. s. Uvidenhed, Vankundighed. ”At ok om siælæn
synder wedh wankwnnælsæ.” (Gl. d. Bibelovers. Lev. 4. 27.)
vankundende, adj. uvidende. ”En logh skal wordhe allæ samæn,
swo wæl vtlænynghæ som jnbornæ, hwilkæ som syndhe ikkæ
widendhe ællær wankwnnændhæ.” (Gl. d. Bibelovers. Num. 15. 29.)
vanlydet (vanlydt), adj. som giver Lyde, som vanhelder en
Legemsdeel. ”Den anden (Feil), at ieg haffuer it vanlydt Skaar vdi
min Mund.” Vedel. (Saxo. 1575. S. 153.)
Vanlykke, n. s. Uheld, Vanheld. ”Hielp du denne Vanlycke.”
(Bibel. 1550. Es. 3, 6. — Luther: diesem Unfall.)
Vanmagt, n. s. Afmagt, Kraftløshed. ”Af ræth Legommens
wanmakt.” (Nogre gudelige Bønner. 1509. Gotfr. Gehmen. A. 4.)
”Ey orkede han ... ath standæ for ret vanmacht pa legemens
veynæ.” (D. Tidebog. 1497. f. 52.)
vanmægtes, v. pass. mister sin Kraft, svækkes. ”Naar som hoffwethet
er sywgth tha wanmekthes alle lymme.” (1488. Cod. Reg. 1586.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
