Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Vedtale 271
Vedervillie, n. s. Uvillie, Fiendskab, Fortræd. ”For thæn
wetherwilghe, som hanum wetherfor for hænnæs Brodhirs Död.”
(Diplom af 1433. D. Mag. III. S. 230.) ”At han med al
gremmelse oc weyeruilie skulle belades, end ocsaa wdaf sine egne
hussinde.” H. Taussen. (Christi Passies og Pinsels Hist. 1539.
f. 4. a) ”Waræ thet oc swo, ath steen bassæ eller hans arwingæ
. herower nogher scadhæ, eller hinder, eller wetherwilgæ,
eller houmod scedhæ.” (Et Orfeidebrev af 1421.)
Vedervold, Beirvold, n. s. Vindsmagt, Veirskade, Stormens Magt.
”Sammeledis om Schib kommer vdi hauffs nöd, overmaadig
Storm oc vederuold eller andre faræ.” (Danmarks Vaterret.
16de Aarh. Ny D. Mag. VI. 104.) ”Men kommer det aff
Storm eller vederuold, da er Ledlageren skadeslös.” (smstds.
S. 106.)
bedervordig, adj. gienstridig, ulydig. ”Inthet creatur — bryder
mod samme gudz budhordh, vden all enesthe syndige höfferdige
och veruordige menniske.” C. Pedersen. (Tideb. Par. 1514. B. 8.)
. ”I Ansictet er jeg faur oc mild,
Naar ieg oc vil, vervordig oc vild.”
P. J. Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 32. b.)
See vederordig. ;
Vedervordighed, n. s. Gienstridighed. ”Oc ladhe barnen bruge
synn veiruordighedt och whörswmhedt.” (Luther: Om Lgteskab;
fordansket. Viborg.) Ç
Vedkast, n. s. Vedhob, Brændestabel: ”Derfor truer han ofs, oc
legger nydien hos wedkasten.” Taussen. (Postil. V. D. 1539.
s. 51. a) ”Træenes wedhkastæ.” (Gl. d. Bibelovers. Lev. 4. 12.
— lignorum strues.)
vedkomme: 1. v. a. i Bemærkelsen: bringe tilveie, skaffe tilveie.
”Tha skal han æntingh hin withkommæ, thær han hafuær
tilnæfnd sik til hæmæls, ællær at thæn thær takfört hauær” o. s. v.
(Eriks Siæll. Lov. III. 21. Rosenv. S. 232.) 2. v. n. komme
til. ”At hwn ey skulle withkomme at giffwe fattughe follc nogheth.”
(1488. Cod. reg. 1586. 4to, f. 123. a.)
Vedtale, n. s. Samtale. (”At tales ved.”) ”Efter nogen vedtale
böd Kongen dennem enten at tage ved den Christne Tro, eller
oc strax at stride.” Claussen. (Snorre. 152.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
