Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad H. C. Andersen fortalte. Af Nicolaj Bøgh - Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 —
Oehlenschläger.
Andersen havde, som man veed, fra sine
Drengeaar været meget optagen af Oehlenschläger, og da
han optraadte paa Scenen, var hans Opmærksomhed
delt mellem Frederik den Sjette og den store Digter,
der sad nede i Parkettet, og hvem Andersen „var
ganske forelsket i". Denne Følelse gav sig Udtryk
i følgende Digt:
Min Velgjører
Hr. Professor Oehlenschläger.
Improvisatori
er dette Digt.
De hellige Søstre, Ni
vel ikke ynder sligt. —
Men Hiertet taler,
ei Haanden maler,
hvad her jeg vilde.
Til Ragnarokr !
Til Guders mørke!
Naar Himlen styrter
for Smerters flamme,
og Fenrisulven
opsluger alt. —
Skal hist i Gimle
De Gode nyde
Et varig Held.
Ei kan jeg tolke,
hvad Hiertet føier, —
Alfader lønne
der ædle lid.
I Morgenrøden,
da Dagen smiled
paa Kanten af de lyse Skyer.
ned steg fra Norden
en fager Møe,
den fulde Læbe,
den smalle Midie
og Kindens Poser,
ei tolkes kan. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
