Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad H. C. Andersen fortalte. Af Nicolaj Bøgh - Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 30 —
Et Bølge Hav
de lyse Lokker,
med. Blomsterkrans
af hvide Roser
omslynget, lignede. —
Ja, det var Freia!
det var den hulde
den fagre Moe. —
„Jeg har ham lønnet",
var hendes Ord. —
— „En trofast Qvinde
„og hulde Børn, —
„det er den Gave
„jeg her paa Jorden
„gav ham til Løn. —
„En Egekrands,
„hvor i jeg fletter
„med evigt grønt, en Tusindskjøn
„Jeg flette skal
„omkring Din Urne
„naar seent Du vandrer
„til min Hal. —
Kjøbenhavn, d. 17. Oktober 1821.
Ærbødigst
Hans Christian Andersen,
Eelev ved det kongelige Theater.
Dette Poem, som ikke paa nogen Maade kunde
spaa om den fremtidige store Digter, har
Oehlenschläger dog gjemt og senere foræret Andersen, i hvis
Album det nu opbevares paa det kongelige
Bibliothek.
Da Andersen i en senere Periode skulde op til
Filosofikum og Filologikum, havde Oehlenschläger r
der dengang var Efor ved Universitetet, bestemt, at
Andersen skulde examineres to Dage efter hinanden.
Han gik da til Oehlenschläger og bad om længere
Mellemrum. „Hvorfor skulde jeg tjene Dem?" sagde
Oehlenschläger. „De gjør jo i denne Tid Nar ad mig
i Deres „Kjærlighed paa Nicolaj Taarn", hvor „Axel
og "Valborg" nok bliver parodieret. Men det nytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
