- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1889 /
62

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Ludv. Chr. Irminger, af Carl Bruun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dog nødvendigvis her mere i det skjulte. Ingen,
der kjendte Irminger, kunde tvivle om, at et bravt
og ærligt Sømandshjærte bankede bag hans fine
Uniform, men paa den anden Side havde han i
Aarenes Løb tilegnet sig den slebne Elegance og
formelle Selvbeherskelse, som nu engang hører de
bonede Gulve til. Han var med andre Ord en
ejendommelig Kombination af to modsatte Poler,
thi Form og Formløshed, Frimodighed og
Hensynsfuldhed havde indgaaet en kemisk Forbindelse i
hans Karakter, saaledes at disse Egenskaber i lige
Grad hørte ham til og bar hans tiltalende og
vindende Væsen. Han hørte til de Mænd, der
kunde udtale sig frejdig og frit i urban Form, der
kunde sige sin Mening og bryde igjennem alle
kunstige Skranker uden at saare nogen, og hvis
Kjærlighed til Sandhed og Ret ikke lod sig rokke
af nogen nok saa overvældende eller almægtig
Indflydelse.

Det er ikke usandsynligt, at Irminger kun
modstræbende forlod den Løbebane, som fra
Ungdommen laa afpælet for ham. Han traadte ind i
Marinen som Dreng, netop paa det Tidspunkt, da
Minderne fra 1801 og 1807 og endnu mere fra
den lille Ivrig i vore Bælter og Sunde var lyslevende.
De trange Tider, Kampen mod Overmagten og
Uretten, de store Ulykker og den glødende
Fædrelandskærlighed omskabte Drenge til Mænd, thi
netop, da Flaaden var tabt og Mørket rugede over
Nordhavet, var det som »Glimt af Wessel brød den
tykke Sky«. Buhl og Willemoes var glathagede
Ynglinge, da -første Gang de ind i Kæmperækken
sprang«, og en hel Skare mere eller mindre
omtalte, mere eller mindre berømte unge Mennesker
fulgte deres Exempel og var ude i de mørke
Nætter for at prøve Lykken ved Overrumplinger
og Entringer af britiske Orlogsskibe og Konvojer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1889/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free