Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Minderuner 1888, med Portræter - Carl Ludv. Chr. Irminger, af Carl Bruun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 63 —
I Kadetakademiet, hvor Irminger i 1813 modtog
sin første Uddannelse, levede man paa disse Minder,
ja kunde stifte personligt Bekjendtskab med mange
af deres Hovedfigurer — intet Under derfor, at
Ungdommen hentede sine Inspirationer fra dem,
og i Fantasien opstillede dem som Mønstre til
Efterfølgelse. Irmingers første Bedrift i de
vestindiske Farvande, da han som ung Løjtnant og
Chef for Skonnerten »Vigilant« entrede
Sørøverskibet »Adolpho« og efter en blodig Kamp førte
det som Prise til St. Thomas, var netop et saadant
Kup — en 23-aarig Manddom, som ikke
næret-Betænkeligheder med Hensyn til Udfaldet, men
gaar lige løs paa Maalet, fordi den vil sejre.
Ualmindelig Snarraadighed og Kjækhed var
overhovedet Karaktertræk hos ham, hvad enten han
kæmpede med overlegne Modstandere eller med
Elementerne; i Trediverne, da han var Chef for en
Kanonbaad paa Elben, frelste han saaledes i en
forrygende Storm en Skonnert med Fare for eget
Liv og Fartøj; under Negeropstanden paa
Guineakysten befriede han Løjtnant Svedstrup, der holdtes
indesluttet i Prinsensten, og i 1848 under den
store Negeropstand paa de vestindiske Øer
vat-han netop ved Haanden og dæmpede den med
saadan Energi, at Planterne skjænkede ham en
Guld-Æressabel.
Et Liv, der var begyndt saa lovende og
hæderligt, syntes forud bestemt til at spille en Rolle paa
Søen i Orlog, men Skæbnen vilde det anderledes.
Vel blev Forbindelsen mellem den afdøde og
Søetaten ingen Sinde ganske hævet; thi lige indtil 1872
beklædte han talrige Poster i den, og til sin Dødsdag
fulgte han dens Udvikling med levende Interesse,
men hans Hovedvirksomhed maatte ifølge Sagens
Natur falde noget til Siden for Marinen. Som
Frederik den syvendes Generaladjutant og Jagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>