Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ewald: Højsommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvarters Passiar til Gengjæld for Bjørnen og de to
Røvere. — Jeg sætter, De var bleven bortført og
solgt til Sultanen af Tyrkiet?«
»Jeg lader mig ikke bortføre.«
»Lader De Dem heller ikke æde? Jeg mener
Bjørnen . . . hvis den nu havde sat Dem til Livs
med Hud og Haar og bare levnet denne
ufordøjelige røde Parasol til Deres sørgende Familie?«
»Lad gaa da,« sagde Ingeborg muntert og
satte sig resolut i Græsset.
Oscar Muus Mørck rejste sig halvt op og rakte
hende den røde Parasol.
»Man skulde ikke tro, De var fra Sundkjøbing,«
sagde han. »En dansk Dame kan aldrig tage sig
i en lidt aparte Situation. -Enten tuder hun, eller
hun prostituerer sig.«
»Ja — saa er jeg temmelig sikker paa, at jeg
prostituerer mig.«
Han saa lidt paa hende og brast saa i Latter.
»Er det maaske en ny Situation, jeg skal tage
mig i?« spurgte hun.
»Nej, det ved Gud det ikke er. Det er bare
den gamle. Jeg tænker paa, hvor De har Ret i
det, De der sagde. Om de gamle Sippernipper
i Sundkjøbing vidste, vi to sad her, gav jeg ikke
to Skilling for Deres Rygte. — Hvad mener De
f. Ex. om Oberstinden?«
Hun lo, og han blev ved:
»Og jeg vil dø paa, de| ved det allerede!
Jeg kjender dem. Jeg har aldrig gjort noget, uden
de vidste det fem Minuter efter. Og de ved en
god Del om mig, som jeg aldrig har gjort. De
er forfærdelige. Hvad skal vi gribe til? Der er
vist ingen anden Udvej — De kommer til at gifte
Dem med mig lige strax, Frøken Ingeborg Nielsen. —
Vil De?«
»Tak — maa jeg betænke mig et Par Minuter.«
il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
