Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kj. M.: Himlen i 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Himlen i 1890.
Solens Kulminationshøjde over Kjøbenhavns
Horisont er ved Vinter-Solhverv, 21. December, c. 11
(Dagens Længde 7 Timer), ved Foraars og Efteraars
Jævndøgn, 20. Marts og 23. September, 34V20, og ved
Sommer-Solhverv, 21. Juni, 58°, (Dagens Længde 17V2
Time). Saa længe Solen ved Midnat ikke synker mer
end 180 under vor Horisont, har vi de »lyse Nætter«
(5. Maj—8. August). — Solens Tværmaal er 10872 og
dens Masse 354,000 Gange Jordens. Det sidste
Minimum i den elleveaarige Solplet-Periode indtraf i April
1889, og de mystiske mørke Fordybninger paa den
glødende Gaskugles Overflade er allerede nu i kjendelig
Tiltagen.
Maanen (Afstand fra Jorden 48,100 ä 54,800 Mil;
Tværmaal c. 1ji og Masse 1/8o af Jordens;
Omløbshastig-hed i Sekundet c. V? Mil). — Nymaanen bedækker
delvis Solskiven og fremkalder Solformørkelse to
Gange i Aarets Løb. Første Gang, den 17. Juni, vil
Solen fra visse Egne af Nordvestafrika og Mellemasien,
naar Formørkelsen er paa sit højeste, ses som en
lysende Ring udenom den mørke Maane; her i
Kjøbenhavn viser sig Kl. 9,28 Min. Form. den første Indskæring
paa Solens vestlige (højre) Rand, og Kl. 10,35 Min. naar
Maanen ind over lidt mer end V3 af Solskivens
Tværmaal; derpaa aftager Formørkelsen og ophører Kl. 11,43
Min. — Den anden Solformørkelse, den 12. December,
bliver ogsaa ringformig eller total, men kun synlig for
vore Antipoder. — Den 26. November strejfer Jordens
Slagskygge Fuldmaanen, der i Australien og en Del af
Asien ses ganske ubetydelig formørket. — Maanen
løber, som bekjendt, om Jorden i Retning Vest—Øst
(modsat Himlens tilsyneladende daglige Omdrejning),
og man vil let kunne iagttage, at den hver Time flytter
sig omtrent sin egen Brede (c. Grad) mod Venstre
mellem Fixstjærnerne.
Planeterne. £ Merkur (Solafstand c. 77/io Million
Mile, Tværmaal 2/s og Masse 1/ia af Jordens, Omløbstid
88 Dage og Omløbshastighed i’ Sekundet gjennemsnitlig
62/5 Mil), der skinner i Morgen- eller Aftendæmringen
som en rødlig Stjærne af 1. Rang, altid nær ved den
Del af Horisonten, der skjuler Solen, er saa vanskelig
at faa Øje paa, fordi den aldrig fjærner sig mer end
28V20 øst eller vest fra Solen. Man vil med mest
Udsigt til Held kunne søge den om Aftenen paa
Vesthimlen i Dagene omkring den 14. Januar, 6. Maj og
28. December, samt om Morgenen paa Østhimlen om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
